Fortsæt til indhold

Tysk kemigigant skærer 4.500 job

Kemigiganten Bayer, der sidste år købte amerikanske Monsanto, skærer nu 4500 job i Tyskland.

Bayer kæmper med erstatningssager i forbindelse med brug af ukrudtsmidlet Roundup. Foto: Roberto Pfeil/AP
Erhverv
/ritzau/FINANS

Kemigiganten Bayer, der sidste år købte amerikanske Monsanto, skærer nu 4500 job i Tyskland.

Dermed er lidt over en tredjedel af de 12.000 job, som koncernen varslede fjernet sidste år, blevet placeret, Bayer har omkring 32.100 ansatte i Tyskland, skriver Bloomberg News.

Bayer kæmper med erstatningssager i forbindelse med brug af ukrudtsmidlet Roundup - et middel den tyske koncern overtog i forbindelse med købet af Monsanto.

Sprøjtegiften er blevet anklaget for at være kræftfremkaldende. Og så sent som i marts dømte en distriktsdomstol i San Francisco Bayer til at betale en erstatning på 530 mio. kr. til en amerikansk pensionist, der fik en kræftsygdom efter lang tids brug af Roundup.

En aktie i Bayer ligger tirsdag eftermiddag til et fald på 0,2 pct. til 61,19 euro.

Artiklens emner
Kemikalieindustrien
Bayer