Erhverv

Unik kortlægning af bestyrelseslokalerne: Landets magtelite har alt for mange poster

Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i det danske eliteindeks C25 har ifølge ny kortlægning reelt ikke tid til at varetage deres job. Problematisk mener man i finanshuset bag undersøgelsen, mens hovedpersonerne selv maner til besindighed.

Grafik: Anders Thykier

En stor del af dansk erhvervslivs top har så travlt med at frekventere de mest interessante bestyrelseslokaler, at det bliver problematisk og i sidste ende risikerer at koste investorerne dyrt.

»Der er for mange bestyrelsesmedlemmer i C25-selskaberne, som har for mange bestyrelsesposter. Det er enormt dygtige folk, men det er ikke tilstrækkeligt at være dygtig. De skal også have tiden til at være det, og det er der en del, som ikke har,« siger Tue Østergaard, aktiechef i ABG Sundal Collier.

Konklusionen kommer på baggrund af en ny kortlægning, hvor finanshuset har gennemgået samtlige bestyrelsesmedlemmers poster i det danske eliteindeks C25. Her har halvdelen ifølge opgørelsen for meget at se til.

Sådan er undersøgelsen gennemført
  • ABG Sundal Collier har taget udgangspunkt i International Shareholder Services (ISS)’ guidelines, som er verdens førende leverandør af løsninger inden for corporate governance og ansvarlige investeringer.
  • Udgangspunktet var at undersøge, om danske bestyrelsesmedlemmer er det, der på fagsprog hedder overboardet, altså har for mange poster. Hvis man scorer mere end 5 point, er man overboardet. Der gives 3 point for en rolle som adm. direktør, 2 point for en rolle som bestyrelsesformand eller næstformand og 1 point for en almindelig bestyrelsespost. Altså kan en topchef godt have én formandspost ved siden af sit daglige job eller to poster som menigt bestyrelsesmedlem. Alt derudover er for meget.
  • Det er stort set samme pointscore, som ISS bruger, men ABG har i sin opgørelse valgt at sidestille rollen som formand og næstformand, ligesom ABG har valgt at inkludere bestyrelsesposter i unoterede selskaber. Det betyder, at en bestyrelsespost i f.eks. LEGO vægter lige så tungt som en i GN Store Nord. Det gør det ikke, hvis man bruger ISS’ metode.

ABG Collier har brugt en model, hvor man ud fra et pointsystem beregner, om folk har for meget at se til. Scorer man over fem point, er man det, der kaldes overboardet, hvis man f.eks. både er topchef, bestyrelsesformand, næstformand og medlem af forskellige bestyrelser.

Modellerne vægter dog ikke virksomhederne størrelse og tyngde, men internationalt tøver udenlandske investorer ofte ikke med at stemme nej til bestyrelsens sammensætning, hvis medlemmerne falder uden for pointsystemet. Frygten er, at det enkelte bestyrelsesmedlem ikke overkommer bestyrelsesarbejdet i en tid, hvor kravene stiger voldsomt som følge af bl.a. globalisering, digitalisering og regulering.

Hos pensionsselskabet ATP nikker underdirektør for danske aktier Claus Berner Møller genkendende til problematikken.

Jeg synes, det er et meget reelt emne at diskutere.

Lars Frederiksen, formand i Matas.

»Jeg er mest bekymret, når CEO’s får tunge formandsposter, eller hvis CEO’s begynder at interessere sig for mange ting ved f.eks. at have et par tunge bestyrelsesposter og et par mindre tunge ved siden af,« siger han.

En af de personer, der stikker ud, er adm. direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole, der udover sit topchefjob sidder i fem bestyrelser - heraf fire som næstformand.

»Bestyrelsesposter tager meget tid, og det er ingen hemmelighed, at jeg med fem har en del ved siden af mit CEO-job. De tre af dem er dog i selskaber, Lundbeckfonden ejer, og det har en betydning,« siger Lene Skole.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også