Mads Faurholt flasher succeserne, men fiaskoerne lukkes ned i stilhed

Finans beklager

I denne artikel forekommer følgende to udsagn:

”Ifølge Steen Hildebrandt, der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties. »Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse. De fleste advarselslamper lyser her,« siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet.”

Og:

”Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i Faurholts selskaber. Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, DVCA, og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget. Han ser flere farer i Mads Faurholts selskabskonstruktion. »Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.”

Disse to udsagn burde i overensstemmelse med Finans’ norm for god presseskik have været forelagt Mads Faurholt-Jørgensen inden offentliggørelse.

Det skete ikke, og vi beklager fejlen.

Redaktionen

Det kunne ligne et nyt dansk erhvervseventyr under opsejling, da den unge danske iværksætter Mads Faurholt og hans nærmeste partnere for seks år siden tog til Kuala Lumpur og kastede sig over det asiatiske brillemarked.

Planerne om at opbygge en online-forretning, som skulle erobre salget af mærkevarebriller uden for de store asiatiske byer, kom forrygende fra start. I 2015 fortalte Mads Faurholt til Berlingske, at brilleselskabet Glasses Group var en yderst profitabel forretning. Men succesen blev kortvarig.

Nu fortæller Mads Faurholt, at han kort efter Berlingske-artiklen var med til at lukke selskabet, fordi indtjeningen ikke fulgte med, da de forsøgte at sætte turbo på forretningen.

»Da jeg fandt ud af det, fik vi lukket selskabet ned så hurtigt som muligt, mens der stadig var penge på kontoen, så der ikke var nogen, der mistede noget på det,« siger Mads Faurholt.

I de mellemliggende fire år har Mads Faurholt givet adskillige interviews til danske medier. Ingen steder står der noget om hans fejlslagne forsøg på at erobre det asiatiske brillemarked.

Til Børsen forklarede Mads Faurholt i 2017, at han slet ikke kunne komme i tanke om nogen dårlige investeringer, som han har stået bag. Med et grin fortalte han, at den dårligste af hans investeringer lige var blevet solgt for 100 mio. kr.

Mads Faurholt, kan du forstå, hvis man får den opfattelse, at du er rigtig god til at fortælle succeshistorien, men mindre god til at fortælle om det, når det ned ad bakke?

»Ja, det kan jeg godt forstå. Som person går jeg faktisk aldrig rundt og tænker, at tingene går godt. Det kan godt være, at jeg skal kontakte dig næste gang, noget af det, jeg er medejer af, ikke går godt,« siger Mads Faurholt.

Han sidder i en grå V-halset sweater i et mødelokale i JP/Politikens Hus i København. Den 34-årige serieiværksætter er lige ankommet fra London og har indvilget i at fortælle om det omfattende iværksætterimperium, han har bygget op i en usædvanlig ung alder.

Baggrunden er, at Finans og Watch Medier har kortlagt et netværk af mere end 30 virksomheder, som Mads Faurholt har været med til at opbygge. Kortlægningen bekræfter, at Mads Faurholt har været dygtig til at rejse penge, men det viser også, at han ikke altid får tingene til at flyve.

Det underbygges af en stribe chefer, som har forladt Mads Faurholts selskaber inden for de senere år. De fortæller samstemmende, at mange gode ideer bliver spildt, fordi selskaberne bliver dårligt drevet. Ingen af de tidligere chefer, som Finans og Watch Medier har talt med, ønsker at stå frem med navn og uddybe deres synspunkter, da de frygter for et juridisk efterspil.

Gennemgangen af selskaberne viser, at flere er lukket ned i stilhed. Det gælder bl.a. brillesatsningen Glasses Group, den asiatiske taxi-app Taxi Hero og den danske del af Vendigo, der er et udlånskoncept til boligforbedringer. Andre selskaber som rekrutteringsbureauet Ethan Partners, konferenceselskabet PEI og direktørnetværket Presidents Institute er ifølge Mads Faurholt sunde forretninger. Og så er der det asiatiske digitale marketingsbureau Lion&Lion, som han sammen med sine partnere solgte for ca. 100 mio. kr. i 2016.

Kernen i hans forretningsimperium er web-baserede prisportaler, der er startet op i 13 forskellige lande. Visionen er at hjælpe private forbrugere med at spare penge på bl.a. forsikringer, mobiltelefoner og banklån. Det skal Faurholts selskaber tjene penge på ved at opnå en betaling fra de udbydere, som forbrugerne vælger efter at have fået sammenlignet priserne.

Det er selskaberne bag disse prisportaler, der har fået investorerne til at smide penge på bordet. Over 1 mia. kr. har investorer som investeringsbanken Goldman Sachs, Verdensbanken og den danske rigmand Lars Seier Christensen tilsammen skudt i Mads Faurholts selskaber siden 2014.

Mads Faurholt vil af princip ikke bekræfte, hvilke selskaber han er en del af, og hvad de tjener. Når han selv skal summere op, tæller han p.t. ni selskaber, der enten løber rundt eller tjener penge. Ud over direktørnetværket Presidents Institute vil han dog ikke sætte navne på.

Han erkender, at Vendigo giver underskud i England, og at den danske del af selskabet er lukket. Han oplyser, at han kun var passiv medejer af de lukkede selskaber Glasses Group og Taxi Hero. Og han fortæller, at de regionale selskaber for prisportalerne i både Asien, Europa og Latinamerika giver underskud.

Mere vil Mads Faurholt ikke fortælle om de røde tal. Han mener ikke, at underskuddene er vigtige.

»Al vores fokus er på at skabe den bedste brugeroplevelse. Det er det, der gør, at man gør en kæmpe forskel for dem, der bruger siden, og at man i sidste ende bliver den platform, som folk har lyst til at bruge først.«

Hvornår var det planen, at I skulle tjene penge?

»Jeg ved, hvad planen er, og den kommer jeg ikke til at dele med dig.«

Er I langt fra at tjene penge?

»Jeg kan sige, at der er lande, som tjener penge. Og så er der et andet spørgsmål, som du måske burde stille. Tjener vi penge på det, man kalder unit economics? Svaret er ja. Det betyder, at vi tjener penge på vores kunder, men vi dækker ikke vores faste omkostninger.«

Vil du oplyse, hvilke lande der giver overskud?

»Nej. Vi har ikke behov for at sige: Hey, kom og konkurrer med os i dette land, for der er rigtig mange penge at komme efter.«

Det er lukket land, når man forsøger at blive klog på, hvad I tjener af penge i Asien. Men i de europæiske selskaber kan man se, at det ifølge de seneste årsregnskaber er over 75 mio. kr., der er brændt af. Der er tab i Danmark, Finland og Belgien, mens Norge er lukket. Portugal kan vi ikke se regnskabet for. Går det helt efter planen i Europa?

»Ja. Vi rejser jo kapital for at investere den i at bygge de forretninger, som vi ultimativt mener, er de bedste forretninger at bygge. Hvis vi ikke havde behov for kapitalen, havde vi jo ikke rejst den,« siger Mads Faurholt.

Det var dog en lidt anden udlægning, den unge iværksætter for nylig slog på tromme for i et opslag på Linkedin.

»Jeg har været en del af virksomheder, der har rejst mange penge. I mange år troede jeg, at det var et mål. Noget at fejre. Et ”vi gjorde det øjeblik”. I dag er det øjeblik for mig, når forretningerne tjener penge,« skrev han til sine følgere i slutningen af marts.

Eksperter hæfter sig ved, at det ikke er muligt for offentligheden at se, hvor langt Faurholt er fra at levere et sådant overskud. Det gælder både i forhold til prisportalselskaberne og andre forretningskoncepter.

Ifølge Steen Hildebrandt, der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse. De fleste advarselslamper lyser her,« siger Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet.

Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i Faurholts selskaber. Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, DVCA, og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget. Han ser flere farer i Mads Faurholts selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

I Danmark hedder prissammenligningsvirksomheden Samlino.dk. Den blev søsat i begyndelsen af 2015 og har været igennem en turbulent tilværelse siden.

Den rundede således 120 ansatte, før strategien blev vendt på hovedet. I dag har selskabet ca. 12 mand på lønningslisten, og de senest tilgængelige regnskabstal viser, at egenkapitalen ved udgangen af 2017 var minus 50 mio. kr.

Det kunne ligne et flop, men ifølge Mads Faurholt er der tale om det modsatte. Det viser nemlig, at stifterne og investorerne i fællesskab har tilpasset selskabet til det danske marked.

»Vi gik i 2017 fra 120 til 12 ansatte, fordi vi nedlagde vores call-center. Det er et af eksemplerne på, hvor forskellige markederne er. I Danmark ønsker brugerne at kunne gøre det meste online. I Mexico ønsker folk at kunne få fat i et call-center. Derfor er antallet af ansatte i et datterselskab ikke i sig selv en indikator på, hvordan det går i firmaet. Tværtimod har vi hos Samlino.dk aldrig sammenlignet og hjulpet flere folk end nu med at spare penge på forsikrings-, bank- og teleprodukter,« lyder det fra Mads Faurholt.

Det er ikke kun pengene, der strømmer ud af Mads Faurholts selskaber. Det gør medarbejderne også.

Ifølge Finans og Watch Mediers kortlægning, som bygger på regnskaber og officielle selskabsdokumenter, har der været udskiftning på chefniveau i 10-15 af Mads Faurholts selskaber i 2018 og 2019. Blandt andet har Samlino.dk’s direktør Kristian Pitzner Jørgensen forladt sin post, ligesom også flere højtplacerede chefer i Mads Faurholts investeringsselskab, Nova Founders Capital, ikke længere er en del af selskabet.

De mange udskiftninger opfatter ledelsesekspert Steen Hildebrandt som et dårligt tegn.

»Selvfølgelig er der nogen, der får bedre tilbud, men helt generelt er store ledelsesudskiftninger som disse et alarmsignal, jeg ville lytte meget til, hvis jeg var investor,« siger Steen Hildebrandt.

Mads Faurholt mener dog ikke, at det er et problem. Han vil ikke bekræfte Finans og Watch Mediers optælling af chefudskiftninger og mener i øvrigt, at chefudskiftningerne er en naturlig del af en vækstvirksomhed.

»Jeg synes ikke, der er tale om store udskiftninger. Vi fungerer også som talentfabrik for ledere, der ser vores virksomheder som springbræt,« siger Mads Faurholt og tilføjer:

»Det kan selvfølgelig også ske, at vi som ejere må handle, hvis tingene ikke kører optimalt. For det gør det jo ikke altid. Vi har altid en forpligtelse over for aktionærer og medarbejdere til at sætte det rigtige hold hele tiden for at udvikle virksomhederne.«