Erhverv
0

Daimler: Færre solgte biler og høje udgifter til nye modeller koster

Tyske Daimler, der er selskabet bag Mercedes-Benz, kom ud af de første tre måneder med færre leverede biler samt høje omkostninger til udvikling af nye.

Samlet faldt antallet af solgte enheder med 4 pct. til 773.800 enheder. Foto: Wenjun Chen/picture-alliance/dpa/AP Images

Det tyske bilselskabs omsætningen var næsten på niveau med året før, og koncernen kørte i første kvartal 39,7 mia. euro hjem mod 39,8 mia. euro i perioden sidste år. Og det var bedre end de ventede 39,3 mia. euro ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Samlet faldt antallet af solgte enheder med 4 pct. til 773.800 enheder, oplyser Daimler i forbindelse med regnskab for første kvartal.

Driftsresultatet (EBIT) var markant lavere på 2,8 mia. euro mod 3,3 mia. euro i første kvartal 2018 - men det var igen, mere end hvad analytikerne havde ventet - nemlig 2,78 mia. euro.

- At nå de finansielle målsætninger for 2019 er ikke blevet nemmere efter første kvartal, siger Dieter Zetsche, der er administrerende direktør i Daimler, ifølge Bloomberg News.

BRANCHENYT
Læs også