Erhverv

Tysk kemikæmpe tjener mere end ventet trods svækket efterspørgsel

Arkivfoto Foto: Uwe Anspach/picture-alliance/dpa/AP

Det tyske kemiselskab BASF overgik netop analytikernes forventninger med sin driftsindtjening i første kvartal, mens bundlinjen var noget bedre end ventet.

Til gengæld oplevede selskabet også en svækkelse af efterspørgslen fra visse nøglekunder i løbet af kvartalet, fremgår det af regnskabet.

BASF hentede i januar, februar og marts et justeret driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 1,73 mia. euro mod ventet 1,67 mia. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På de nedre regnskabslinjer kunne selskabet fra Ludwigshafen i delstaten Rheinland Pfalz notere sig en justeret indtjening per aktie på 1,65 euro mod ventet 1,48 euro.

BRANCHENYT
Læs også