Erhverv

Milliardær døde på tragisk vis: Hans fiskefirma sejler stadig stærkt

Anders Brøns druknede i december i Aalborg. Sønnen har overtaget posterne i Polar Seafood-koncernen.

Artiklens øverste billede
Polar Seafood-koncernen har nu en egenkapital på 1 mia. kr. Denne fisketrawler har ikke noget med koncernen at gøre.

Anders Brøns, en af Grønlands mest succesfulde erhvervsfolk nogensinde, blev på tragisk vis fundet død i Aalborg Havn i december.

Men fiskekoncernen Polar Seafood Greenland, som Anders Brøns var adm. direktør i og medejer af, fortsætter med at hive millioner i land. Mange millioner på især rejer og hellefisk.

I 2018 blev det således til et overskud efter skat på 155,4 mio. kr. Det er en stigning på 33 pct. i forhold til året forinden og det næstbedste resultat nogensinde for Polar Seafood-koncernen.

Omsætningen blev 3,3 mia. kr., og antallet af ansatte steg til mere end 1.000. Derudover rundede egenkapitalen 1 mia. kr.

»Årets resultat, der anses for tilfredsstillende, er – før renter og resultat i associerede virksomheder - på niveau med de udmeldte forventninger i sidste års ledelsesberetning. Dette på trods af kraftigt stigende ressourceafgifter til Grønland i året,« skriver Polar Seafood Greenland i det nye regnskab.

Efter Anders Brøns' død har hans mangeårige forretningspartner og medejer af Polar Seafood Greenland, Jens Salling, overtaget posten som topchef i fiskekoncernen.

Sønnen Miki Brøns er indtrådt i en lang række af koncernens bestyrelser, heriblandt i de to store selskaber Polar Seafood Greenland og Polar Seafood Denmark.

Når Anders Brøns' dødsbo er opgjort, er det ligeledes besluttet, at Miki Brøns overtager aktieposten på 50 pct. af Polar Seafood Greenland.

Fiskekoncernens bestyrelsesformand, Henrik Leth, oplyste efter Anders Brøns' død, at den succesfulde erhvervsmand var kendt for at tænke langsigtet og havde tænkt på en fremtid uden ham.

»Jeg kan i den forbindelse oplyse, at han i sit testamente har taget højde for, at Polar Seafoods drift ikke måtte blive påvirket af hans død,« sagde Henrik Leth til det grønlandske medie Sermitsiaq.

Anders Brøns stiftede Polar Seafood i 1984 sammen med grønlænderen Hans Pavia Egede. Året efter blev Jens Salling medejer, og sammen med Anders Brøns købte han Hans Pavia Egede ud af selskabet.

Siden er virksomheden bare vokset og vokset, så der nu er kontorer i en lang række lande.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.