Erhverv
0

Investorer skeptiske overfor Amazons overvågningsteknologi

Flere af Amazons investorer lægger pres på nethandelkoncernen, som de mener bør være varsom med salget af teknologi til genkendelse af ansigter.

Investorer lægger pres på Amazons udbredelse af software til at genkende ansigter. Foto: Guido Kirchner/picture-alliance/dpa/AP Images

Det er ikke kun lovgivere og borgerrettighedsforkæmpere, som hæver øjenbrynene over Amazons og andre teknologikæmpers software til ansigtsgenkendelse. Nu råber investorer også vagt i gevær.

På Amazons generalforsamling onsdag skal investorerne stemme om to forslag, som omhandler koncernens teknologi for ansigtsgenkendelse, skriver New York Times.

Det ene handler om at begrænse salget af softwaren, der går under navnet Amazon Rekognition, til offentlige myndigheder, med mindre bestyrelsen vurderer, at brugen ikke strider mod menneskerettighederne. Det andet om at få Amazon til at bestille en uafhængig undersøgelse af, i hvilken grad Amazon Rekognition kan true menneskerettigheder, borgerrettigheder og retten til privatliv.

Begge forslag, som er blevet præsenteret af aktionærer, kan ikke tvinge Amazon til at ændre på praksis, selvom de skulle få et flertal af investorernes stemmer. Men udviklingen siger noget om investorernes prioriteter og den stigende skepsis mod voldsom udbredelse af ansigtsgenkendelsesteknologi.

BRANCHENYT
Læs også