Erhverv
0

Topadvokater advarer: Vores fokus på penge og elite giver social slagside

Advokatbranchen er i stigende grad præget af relativt få, meget store advokathuse, der stort set udelukkende betjener og tjener godt på de store erhvervskunder. Det giver en social slagside, advarer flere advokater.

Advokat Pernille Bachhausen frygter, at advokaternes omdømme lider endnu mere skade, hvis ikke de vægter deres samfundspligt højere. Foto: Stine Bidstrup

Hvis advokatbranchen skal beholde sine privilegier, er den nødt til at løfte blikket fra indtjeningen og i højere grad tage sit samfundsansvar alvorligt.

Det gælder især de større advokathuse, der sjældent påtager sig sager for almindelige mennesker, men i stedet bruger al krudtet på de lukrative erhvervskunder.

»Vi har koblet helt utroligt mange mennesker af, for de har svært ved at få specialiseret, kvalificeret advokathjælp. Den er ikke ude, hvor de er. Vi specialiserer os i noget, der er til gavn for det allerøverste procentlag af danskerne, herunder allerhelst erhvervslivet,« siger Pernille Backhausen, medejer og stifter af Sirius Advokater.

Ret og pligt for en sagfører

Advokat er en beskyttet titel, som kræver både en juridisk embedseksamen og at man har fået en bestalling efter tre års uddannelse efter jura-eksamenen.

Ifølge se advokatetiske regler har advokaten en særlig stilling i samfundet:

  • Advokatens opgave er at fremme retfærdighed og modvirke uret.
  • Advokaten skal aktivt varetage og forsvare sin klients rettigheder og friheder samt være klientens rådgiver.
  • Advokaten skal ved sin repræsentation af klienten iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet, herunder i forhold til staten.
  • Advokaten har juridiske og etiske forpligtelser over for klienten.
  • Advokaten skal også under udførelsen af sine pligter for klienten udvise den nødvendige respektover for personer og myndigheder, som advokaten har kontakt med på klientens vegne.

Hun peger også på, at de store advokathuse mere og mere bliver konsulenter frem for blot advokater.

»Hvis vi fungerer som konsulenter eller i overført betydning som alle de andre rådgivere, kan vi så forsvare de privilegier, vi er blevet givet, eller bliver balancen væk?« spørger Pernille Backhausen.

Advokat Jakob Arrevad giver hende ret. Han er specialist i straffesager, men har netop forladt et af de store advokathuse.

»Hvis man skal bevare respekten om det brand, advokater er, er de store advokathuse nødt til at vise samfundssind. De er blevet konsulenthuse, der ikke fører sager, medmindre der er mange penge i dem,« siger Jakob Arrevad.

Paul Mollerup fra brancheorganisationen Danske Advokater mener, at politikerne har et ansvar for at få afbureaukratiseret systemet, så der bliver nemmere adgang til retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring for borgerne.

Men han mener, at alle i dag har adgang til kvalificerede advokater, fordi der er masser af små advokathuse rundt om i landet. Desuden arbejder mange store firmaer gratis for f.eks. nødhjælpsorganisationer, som indirekte støtter udsatte grupper.

Bestyrelsesformand Mogens Thorninger fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle mener ikke, de store huse skal kaste sig over almindelige borgeres sager, for de har specialiseret sig i erhvervsforhold.

»Hvis vi skal tvinge os selv til at føre private retssager om temaer, som vi ikke har forstand på, så vil kunderne være bedre hjulpet et andet sted, hvor den typer sager er i fokus,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også