Erhverv
0

Harley-Davidson vil fange yngre kunder med risikofyldt plan

I USA finansieres næsten to tredjedele af køb af nye motorcykler gennem lån. Arkivfoto Foto: Imaginechina via AP

Harley-Davidson planlægger at introducere 100 nye modeller, blandt andet en elektrisk motorcykel, til og med 2027 i et forsøg på at kapre nye, yngre kunder uden for selskabets i forvejen eksisterende kundegruppe.

Det skriver Wall Street Journal.

Det har primært været de velhavende "baby boomers" - den generation, som er født efter anden verdenskrigs afslutning og midten af 1960'erne - som har drevet Harley-Davidsons salg i de sidste årtier.

For sikre forretningens udvikling vil motorcykelselskabet fremover bestræbe sig på at appellere til en yngre, men ikke så velhavende gruppe - blandt andet ved at gøre besiddelsen af en motorcykel mulig via lån.

- Vi er en muliggørende kræft for Harley-Davidsons planer for at skabe nye motorcyklister, siger Larry Hund, chef for Harley-Davidsons økonomiafdeling, ifølge Wall Street Journal.

Det er dog en risikofyldt plan for selskabet, da det meste af omsætningen i forvejen skal findes i selskabets motorcykellån og ikke i egentlige køb. Ifølge Wall Street Journal kan der ses en stigning i misvedligeholdelsen på motorcykellån.

I USA finansieres næsten to tredjedele af køb af nye motorcykler gennem lån.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også