Erhverv

Dansk spilfirma har tjent 500 mio. kr. - nu er festen slut

Spilfirmaet Sybo, der opfandt Subway Surfers, hiver ikke længere millioner hjem.

Artiklens øverste billede
Mathias Gredal Nørvig, direktør i Sybo, er tilfreds, selvom at selskabet har underskud.

De gyldne tider er forbi i det danske spilfirma Sybo, der har skabt Danmarks største spilsucces i mobilspillet Subway Surfers.

Efter syv år med overskud tabte spilfirmaet sidste år 25 mio. kr., og det samme bliver tilfældet i år. Det siger adm. direktør Mathias Gredal Nørvig i forbindelse med, at Sybo har fremlagt årsregnskab.

Men direktøren er på ingen måde utilfreds. Tværtimod.

»Årets resultat er efter planen,« lyder det fra Mathias Gredal Nørvig.

Sybo har investeret kraftigt - bl.a. i at udvide medarbejderstaben fra 75 til mere end 90 - og samtidig foretaget en stor afskrivning på spiluniverset Blades of Brim, som blev udviklet i 2015.

Det er årsagen til underskuddet, siger direktøren, der vil gøre Sybo til en af verdens førende udviklere af mobilspil.

»Det er en langsigtet strategi, der kræver store investeringer. Derfor er årets resultat efter planen, og vi regner med at se samme resultat i 2019,« siger Mathias Gredal Nørvig.

Sybo er ejet af duoen Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj, og spilfirmaets helt store guldåre er utvivlsomt mobilspillet Subway Surfers, der med over 2,5 mia. downloads stadig er verdens mest downloadede spil.

I Subway Surfers skal man styre den graffitimalende Jake, der flygter fra politiet i sin jagt på guldmønter.

Spillet bygger på en kort animationsfilm, som Bodie Jahn-Mulliner og Sylvester Rishøj producerede på Animationsskolen i Viborg. Universet med en grafittimalende fyr, der springer fra tog til tog for at undgå at blive fanget af en vagt, blev til et mobilspil i samarbejde med et andet dansk spilfirma, Kiloo.

I dag deler de to selskaber indtægterne fra mobilspillet lige over. Hemmeligheden bag spillets fortsatte succes er bl.a., at der hele tiden bliver udviklet nye baner, som foregår i en ny by.

Siden 2012, da Subway Surfers blev et globalt hit, har Sybo sammenlagt tjent lidt over 500 mio. kr., viser en gennemgang af selskabets regnskaber.

For nyligt købte Sybo 39 pct. af det fremadstormende spilfirma Funday Factory for et ukendt millionbeløb. Dermed blev skabt den største danske spiludvikler med 140 ansatte.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.