Erhverv
0

Tøjgigant er i krise: Lukker alle amerikanske butikker

Som en del af en redningsplan lukker Topshop alle butikker i USA.

Arkivfoto: AP Photo/Sang Tan.

Den britiske highstreet-gigant Topshop står til at lukke alle butikker på det amerikanske marked.

Det skriver CNN Business.

Lukningerne sker, da moderselskabet søger en omstrukturering efter indgivelse af konkursbeskyttelse. Ifølge denne indgivelse skulle virksomheden være 179 mio. dollar i gæld.

Ifølge Arcadia Group, der ejer størstedelen af Topshop-imperiet, står tøjkæden dog stadig over for 'hidtil usete markedsforhold i detailbranchen'.

»På grund af ændrede forbrugsvaner og stadigt stigende onlinekonkurrence har vi overvejet alle strategiske muligheder for at kunne få koncernen tilbage til en stabil finansiel platform,« udtaler Ian Grabiner, der er adminstrerende direktør for Arcadia Group, i en pressemeddelse.

Historien melder dog intet om, hvornår Arcadia Group har tænkt sig at lukke de 11 Topshop-butikker.

Topshop har i dag 510 butikker verden over heriblandt i Danmark. Udover Topshop ejer Arcadia Group også andre kendte tøjmærker som Miss Selfridge, Burton, Dorothy Perkins, Evans, Outfit samt en række andre butikker i Storbritannien og i Irland. 200 af butikker fra disse mærker er lukket over de seneste tre år.

Særligt Topshop har været udsat for en række udfordringer over de seneste måneder. Efter en række påstande om seksuel chikane mod Philip Green, der er formand for Arcadia Group, valgte popstjernen Beyoncé at tilbagekøbe sit undermærke Ivy Park fra Topshop. For blot en måned siden meddelte hun, at Ivy Park nu istedet vil samarbejde med Adidas.

BRANCHENYT
Læs også