Erhverv
0

Tysk mediekoncern stiger 12 pct.: Kapitalfond har givet købstilbud

Grundlægger Axel Springers enke, Friede, og adm. direktør Mathias Doepfner ønsker sammen med KKP at tage selskabet af børsen. Foto: Malte Ossowski/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images

Den tyske mediekoncern Axel Springer stiger på børsen i Frankfurt med 12 pct., efter at kapitalfonden KKR onsdag har tilbudt at købe selskabets minoritetsaktionærer ud. Dagen har også budt på en nedjustering fra mediekoncernen.

Tilbuddet fra KKR lyder på 63 euro per aktie og det er givet i overensstemmelse med hovedaktionærerne i Axel Springer, grundlægger Axel Springers enke, Friede, og administrerende direktør Mathias Doepfner, som sammen med kapitalfonden ønsker at tage selskabet af børsen.

Købstilbuddet svarer til en præmie på 40 pct., i forhold til niveauet før Axel Springer i slutningen af maj meddelte, at selskabets hovedaktionærer havde drøftelser med KKR om at tage selskabet af børsen.

Selskabet nedjusterede onsdag i øvrigt sine forventninger og venter nu et lavt encifret procentuelt fald i omsætningen i år, og driftsresultatet, EBITDA, ventes nu at falde med en midt encifret procentsats.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også