Tidligere OW Bunker-direktør idømt fem års fængsel

Lars Møller, tidligere direktør i OW Bunkers singaporeanske datterselskab, Dynamic Oil Trading, er fredag blevet idømt fem års ubetinget fængsel i Vestre Landsret. Det er resultatet af straffesagen om en skæbnesvanger kredit, der løb løbsk.

Dermed har Vestre Landsret skærpet dommen fra Retten i Aalborg, der i 2018 idømte Lars Møller 1,5 års fængsel.

De to anklagere fra bagmandspolitiet, Marie Tullin og Matthias Brorsen, havde inden landsrettens domafsigelse krævet Lars Møller idømt en fængselsstraf på mindst fem år.

Vestre Landsret fandt Lars Møller skyldig i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed for et beløb på omkring 645 mio. kr.

»Det meget betydelige tab, der herved blev påført koncernen var en væsentlig medvirkende årsag til koncernens konkurs. Dette må efter landsrettens opfattelse indgå som skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse. I formildende retning skal det indgå, at tiltalte ikke selv opnåede en uberettiget vinding,« står der i landsrettens dom.

Sagens karakter og grovhed gør, at straffen på fem års fængsel til Lars Møller ikke kan blive betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Da sagen blev behandlet i byretten, mente dommeren og de to domsmænd ikke, at det var bevist, at Lars Møller havde sluppet kreditten løs for egen vinding, og han blev derfor dømt efter en mildere paragraf, der handler om tilsidesættelse af sine pligter.

Det var den daværende topchef i OW Bunker, nu afdøde Jim Pedersen, der i 2012 overtalte Lars Møller til at stå i spidsen for et nyt datterselskab med eget brand i Singapore, Dynamic Oil Trading (DOT).

Lige som OW Bunker var DOT et handelsselskab, der solgte skibsbrændstof til skibe, og selskabet fik hurtigt succes. Senere viste det sig, at forretningen var bundet op på et tæt samarbejde med en lokal underleverandør, Tankoil, der sejlede olien fra olieproducenternes havneanlæg til de skibe, der havde købt olien gennem DOT.

Inden påfyldningen havde DOT og Tankoil handlet olien mellem hinanden flere gange til faldende priser. Resultatet var, at DOT kunne sælge olien til under markedsprisen på bekostning af Tankoil, der nødvendigvis måtte tabe penge på handlerne.

Under retssagen har Lars Møller hævdet, at metoden var fuldstændig gængs i Singapore, og at Tankoil kunne tjene penge ved at levere mindre olie end det, DOT’s kunder havde betalt for.

Ikke desto mindre opbyggede Tankoil en voksende gæld til DOT, der bogførte millioner i renteindtægter fra overforfalden gæld.

Anklagerne har under sagen lagt til grund, at Lars Møller havde fået koncernledelsens tilladelse til at give Tankoil en kredit på 10 mio. dollars, men den endte på 156 mio. dollars - omkring 1 mia. kr. med den nuværende dollarskurs - i november 2014.

En stor del af kreditten, cirka 90 mio. dollars, var holdt ude af OW Bunkers økonomisystemer og blev alene registreret på et Excel-ark, der blev ajourført hos DOT i Singapore.

Lars Møller har under sagen forklaret, at koncernledelsen hjemme i Nørresundby kendte alt til samarbejdet med Tankoil og den galopperende kredit, men har bl.a. Jim Pedersen under politiafhøringer før sin død benægtet.

Tværtimod har det været den tidligere koncernledelses opfattelse, at Lars Møller og hans folk i Singapore bevidst skjulte kreditten over for hovedkontoret, og at Lars Møller indrømmede dette på en dramatisk november-dag i 2014.

OW Bunker var i forvejen i store vanskeligheder på grund af voldsomme tab i den såkaldte Risk Management-afdeling, der bl.a. havde til opgave at eliminere koncernens risici på udsving i olieprisen. Undervejs havde afdelingen dog udviklet sig til et egentligt profit-center, der skulle tjene penge på at handle med oliederivater.

Det gik galt henover efteråret 2014, og da Lars Møller kom hjem til Nørresundby og orienterede om kreditten i Singapore den 5. november 2014, stod OW Bunker i forvejen til et tab på Risk Management på 150 mio. dollars.

To dage senere blev virksomheden erklæret konkurs.

Lars Møller er den eneste, der er blevet strafferetligt forfulgt i kølvandet på skandalen. Derudover har investorer og kreditorer rejst en række erstatningssager mod bl.a. den tidligere ledelse, bestyrelsesmedlemmer, kapitalfonden Altor, som børsintroducerede OW Bunker i marts 2014, emissionsbankerne Carnegie og Morgan Stanley samt OW Bunkers revisionsfirma Deloitte.

Det er endnu uklart, hvornår de civile søgsmål kommer for retten.