Erhverv

Stort selskab redder tre Jamie Oliver-restauranter fra lukning

Kendis-kokken forsøgte ellers selv en sidste øjebliks redning, men den mislykkedes.

Den verdenskendte tv-kok Jamie Oliver gjorde et sidste forsøg på at redde sine restauranter i Storbritannien. Det mislykkedes, men nu er 3 af de 25 restauranter overtaget af SPP Group. Foto: AP/The Canadian Press, Chris Young.

I sidste øjeblik er det lykkedes, at redde tre af den kendte tv-kok Jamie Olivers britiske restauranter. Det er sket efter et sidste personligt redningsforsøg fra Jamie Oliver slog fejl.

Det er det britiske selskab SPP Group, der har købt de tre Jamie Oliver-restauranter - Jamie Oliver’s Diner, Jamie’s Italien og Jamie’s Coffee Lounge - der er placeret i lufthavnen i Gatwick tæt på London, skriver Sky News.

De resterende 22 restauranter i det krakkede imperium er blevet lukket af konkursboets administratorer fra KPMG. Næsten 1000 jobs gik dermed tabt.

Jamie Oliver havde ellers tilbudt konkursboet at spytte yderligere 4 mio. pund (33,6 mio. kr.) i et sidste-øjebliks-søgen efter investorer til at redde restauranterne, men ingen meldte sig.

Køberen af de tre restauranter i Gatwick er i forvejen specialiseret inden for drift af restauranter i lufthavne. De ejer desuden Upper Crest og Ritazzza i flere transitområder i forskellige lufthavne.

Derudover driver de 12 internationale Jamie Oliver restauranter i Østrig, Finland, Frankrig, Holland, Norge og Spanien.

SPP Group er en del af FTSE 250 - altså blandt de 250 største børsnoterede selskaber i Storbritannien.

De tre restauranter i Gatwick har tilsammen 250 ansatte.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også