Onlinehandel er den nye kampplads i en presset dagligvarehandel
Flere af de store supermarkeds- og discountkæder skruer op for den digitale handel med mad og dagligvarer. Dermed vil de øge konkurrencen til de rene onlineselskaber på markedet - og især Nemlig.com, der melder om hastig vækst.
Kampen om de danske kunders onlinekøb af mælk, toiletpapir og æbler intensiveres. Selvom andelen af dagligvarer, som købes digitalt, fortsat er begrænset, ruster de store i branchen sig til også at få en større andel af de digitale forbrugere.
Flere analyser peger på, at der er hastig vækst i onlinesalget med dagligvarer. Men i et land som Danmark, hvor…

