Profitgevinst i kaffekrise får danske risterier til at myldre frem
Med globale kaffepriser i bund sætter flere iværksættere ind på at udnytte de voksende profitmarginer. Men de lave priser kan have alvorlige konsekvenser for kaffeindustrien.
Nye kafferisterier myldrer frem i Danmark. Efter at de globale priser på kaffe er drattet til en tredjedel over de seneste otte år, er der solide profitmarginer at hente ved at sælge kaffen videre til de danske forbrugere.
De seneste to år er hele 34 nye risterier og engroshandlere tonet frem på danmarkskortet, viser en opgørelse baseret på tal fra CVR-registret.

