Erhverv

Dansk milliardær vil afvikle ny butikskæde

Livsstilskæden Værsgo havde i sit første regnskabsår et underskud på 46,5 mio. kr. Nu forventes Værsgo afviklet.

Artiklens øverste billede
Niels Thorborg er bedst kendt for at stå bag L'Easy. Han lancerede for halvandet år siden butikskæden Værsgo.

Den danske milliardær Niels Thorborg pønser på at skille sig af med den landsdækkende butikskæde Værsgo, som han lancerede for kun halvandet år siden.

Værsgo havde i sit første regnskabsår et dundrende og »ikke tilfredsstillende« underskud på 46,5 mio. kr.

Nu forventer ejeren, Niels Thorborg, at afvikle Værsgo, der har 24 butikker landet over, og som blev blev lanceret i slutningen af 2017. Det fremgår af et nyt regnskab fra Thorborgs koncern 3C Retail.

»Datterselskabet Værsgo A/S forventes afviklet ultimo 2019, hvorfor Værsgos resultat for 2018 er præsenteret som resultat af ophørte aktiviteter,« står der i regnskabet.

Finans har forespurgt på en uddybende kommentar fra Niels Thorborg, der er bedst kendt for at stå bag L'Easy. Det har ikke kunnet lade sig gøre.

I stedet har Værsgos adm. direktør, Søren Ibsen, besvaret henvendelsen.

»Det er planen at fortsætte Værsgo, men med henvisning til både vores og andres resultater kan vi se, at markedet i den grad kalder på en konsolidering, og derfor kigger vi naturligvis på muligheder for strategiske partnerskaber, samarbejde med andre aktører eller lignende. Værsgo er således alene benævnt under ophørende aktiviteter for at forberede ovenstående,« skriver han i en mail.

Er Værsgo benævnt som en ophørende aktivitet, fordi man forventer at sælge kæden?

»Det er, som jeg nævner det i mit første svar, planen at fortsætte Værsgo, og i den forbindelse kigger vi på muligheder for strategiske partnerskaber, samarbejde med andre aktører og lignende,« skriver Søren ibsen.

Søren Ibsen oplyser, at det har været dyrere end forventet at lancere Værsgo. Foto: Værsgo

Niels Thorborg måtte kun afgive 25 af sine 45 Inspiration-butikker til Imerco, mod at han til gengæld etablerede en ny kæde. Den fik navnet Værsgo og gik i luften den 1. november 2017.

Siden har Værsgo åbnet yderligere fire butikker, en webshop og et kædekontor.

»Det er store investeringer, som har påvirket resultatet,« skriver Søren Ibsen om underskuddet på 46,5 mio. kr.

Generelt oplyser Søren Ibsen, at det har været dyrere end forventet at lancere Værsgo. Kædens forgænger, Inspiration, havde i sine seneste fem leveår et samlet underskud på omkring 200 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.