Olieprisens deroute knækkede dansk robotkomet: »De er stadig i nogen grad i granatchok«
Da olieprisen dejsede om i 2014, prikkede virkeligheden hul på den hårdtpumpede olieindustri og sendte danske Welltec ind i et mareridt. Tag med igennem den højspændte tid for bore-robotselskabet, der gik fra at spinde guld til nu at kæmpe med trecifrede millionunderskud.
Det begyndte først for alvor at gøre ondt på Welltec, da konvolutterne lidt efter lidt dumpede ned i postkassen hos den danske bore-robotvirksomhed i 2015.
Den høje oliepris, som hele industrien havde levet højt på, var drattet omkuld. Nu kaldte de store pressede oliekoncerner sort på hvidt til en personlig alvorssnak for at få genforhandlet deres kontrakter,…


