Mælkeproducenters formand tvivler på grøn afregning

Det kan blive vanskeligt for Arla at indføre en afregning, der baserer sig på den enkelte landmands klimaaftryk.

Det forudser Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Han har svært ved at få øje på, hvad det er for knapper, landmændene skal skrue på.

- Jeg har det lidt ambivalent. Hvis det er koen, vi snakker om, så har vi meget svært ved at gøre noget ved, at den er en drøvtygger.

- Taler vi i stedet om at omlægge vores dieseltraktorer til gas, så er vi da helt med på den, siger han.

Arla har bebudet, at man er på vej med et udspil til en ny, grøn afregningsmodel.

Hvis planen vedtages i det landmandsejede selskab, vil den formentlig kunne træde i kraft 1. januar 2021.

Arla ejes af 10.300 landmænd i Danmark og seks andre lande.

Det internationale ejerskab gør det ikke lettere at lave en afregningsmodel, lyder det fra formanden, der selv har en produktion med 900 køer nord for Varde.

- De praktiske udfordringer er, at det er et grænseoverskridende andelsselskab. Vi har ikke de samme forudsætninger. Man kan nemt komme til at behandle folk meget uens, siger Kjartan Poulsen.

Klimaaftryk kan også handle om jordens evne til at binde kulstof, og den varierer fra landsdel til landsdel, påpeger han.

- Det er ikke alle, der eksempelvis har mulighed for at dyrke markerne på den måde, forskerne finder bedst.

- Jeg bor i det vestjyske, hvor der er sandjord, og ovre østpå har de lerjord. Det giver helt forskellige muligheder for at binde kulstof i jorden, siger Kjartan Poulsen.

Selv om formanden for mælkeproducenterne er skeptisk, erklærer han sig dog klar til at indgå en dialog.

- Det er en proces, vi vil være med i, men jeg kan godt se de udfordringer, der er i at få det landet, siger han.

Arla har som mål, at mælkeproduktionen skal være klimaneutral i 2050.

/ritzau/