Erhverv

Verdens største cannabis-selskab puffer stifter og direktør ud

Bruce Linton startede i en forladt chokoladefabrik canadiske Canopy Growth, som senere skulle udvikle sig til at være verdens største cannabisfirma målt på markedsværdi.

Han er onsdag blevet afsat fra sin stilling som administrerende direktør, og hans pludselige afgang har fået aktien til at ryge ned med 2,1 pct. på børsen i New York. Aktien var også nede med 4,5 pct. tidligere på dagen.

Det skriver Bloomberg News.

Bruce Linton, der er 52 år, fortalte i en meddelelse ifølge Bloomberg News, at bestyrelsen har besluttet at hans tid er ovre, hvortil han erklærede sig enig.

Til det amerikanske finansmedie CNBC fortalte han dog, at han var blevet fyret, og at det var uden bagvedliggende grund.

Direktørens exit kommer på et tidspunkt, hvor Canopy Growth og andre cannabis-selskaber skal bevise, at de kan levere en rentabel forretning på Canadas spirende marked for marihuana.

Siden Canada legaliserede cannabis sidste, år er selskabets markedsværdi vokset til 14 mia. dollar, og aktien er steget med 1900 pct. under Bruce Lintons ledelse siden den gik på børsen i 2014. Den nye administrerende direktør bliver Mark Zekulin.

Selskabet, som også er noteret på børsen i Toronto med ticker koden "WEED", har haft en stigende omsætning, mens den har haft svært ved at levere overskud.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også