Erhverv
BREAKING
0

Trump dropper lovindgreb - nu kan Novo Nordisk blive ramt

Donald Trumps forsøg på at skaffe amerikanerne billigere medicin led et knæk, da USA´s regering har droppet at tvinge sygekasser og forsikringsselskaberne til at sende deres rabatter videre til forbrugerne.

Insulin til diabetikere er big business i USA. Sektoren's eksport til USA udgør 24,8 mia. kr. For fem år siden var det under 10 mia. kr. Foto: Arkiv  Foto: Gero Breloer/AP

Den amerikanske regering kan netop nu sidde og overveje, hvordan de kan ramme medicinalselskaberne, så priserne på amerikanernes medicin kan blive billigere - dermed kan også danske Novo Nordisk ende i skudlinjen og blive alvorligt ramt på indtjeningen. En meget vigtig del af Novos bundlinje baserer sig nemlig på salg af insulin til de mange amerkanske diabetikere.

Indtil torsdag syntes den amerikanske regering med Præsident Trump i spidsen ellers at have rettet sit fokus med de sygekasser og forsikringsselskaber, som amerikanerne forsikrer sig igennem og betaler dyrt til for at kunne blive behandlet, skriver Reuters.

Sygekasser og forsikringsselskaberne indgår nemlig aftaler med medicinalvirksomhederne, som på grund af benhård konkurrence sikrer førstnævnte klækkelige rabatter på medicinindkøbene. Rabatter som de i sidste ende stikker i lommen, uden at det kommer patienterne til gode.

Trumps regering havde derfor varslet et indgreb mod sygekasserne og forsikringsselskaberne, som skulle sikre at de rabatter, de opnåede, blev sendt videre til forbrugerne, som derved kunne se frem til lavere priser. Men nu skriver Reuters, at regeringen meddeler, at forslaget er droppet. Dermed må forbrugerne indtil videre se i vejviseren efter lavere priser, og samtidig skal Donald Trump og hans regering kigge dybt i kortene for at finde nye løsninger til lavere priser.

Donald Trump har igennem hele sin præsidentperiode raset mod de eskalerende medicinpriser, som de seneste år er steget eklatant. Han har ved flere lejligheder kaldt både medicinalselskaberne og sygekasserne for griske og varslet indgreb.

Nu går spekulationerne, ifølge Reuters, derfor på, om det i stedet bliver medicinalvirksomhederne, som Trump og hans regering prøver at gå efter i forsøget på at presse priserne ned. Det har straks har fået aktiekursen til at falde på medicinalmastodonter som Pfizer og Bristol-Meyers Squibb. Også herhjemme fik Novo Nordisk en dukkert i dagens aktiehandel og endte i bunden af C25 indekset med et fald på 2,4 pct.

BRANCHENYT
Læs også