Erhverv
BREAKING
0

Firstfarms opjusterer efter slovakisk opkøb

Foto: Laura Krogh

Firstfarms har onsdag indgået endelig aftale om køb af et større landbrug i Slovakiet og opjusterer i samme omgang forventningerne til årets resultat.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen onsdag efter børslukning.

Firstfarms venter nu et EBITDA-resultat for året i niveauet 75-80 mio. kr. mod en tidligere forventning om et EBITDA-resultat på 67-71 mio. kr. På samme tid ses EBIT-resultatet for året at lande på mellem 30-35 mio. kr. mod en tidligere forventning om et EBIT-resultat i niveauet 25-30 mio. kr.

Det opkøbte selskab, ved navn Hospoda Invest, ejer 100 pct. af det slovakiske selskab JK Gabcikovo, som omfatter plante- og svineproduktion i Slovakiet.

- Med købet af Hospoda Invest underbygger vi vores ambitiøse vækststrategi vedrørende investeringer i - og drift af - bæredygtige landbrug i Østeuropa. Vi forventer tillige, at der vil være betydelige synergieffekter i forhold til Firstfarms' svineproduktion i Ungarn samt den eksisterende planteproduktion i Slovakiet, siger Firstfarms' administrerende direktør, Anders H. Nørgaard, i meddelelsen.

Firstfarms betaler 185,7 mio. kr. for den fulde overtagelse af Hospoda Invest.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også