Fortsæt til indhold

Veloxis opjusterer forventningerne til 2019

Biotekselskabet Veloxis Pharmaceuticals har opjusteret sine forventninger til dette års omsætning og driftsindtjening.

Erhverv
/ritzau/

Nu venter Veloxis en omsætning på 69-77 mio. dollar mod før 58-68 mio. dollar, samtidig med at driftsoverskuddet før aktieløn ses lande på 10-15 mio. dollar mod en tidligere forventning på 4-10 mio. dollar.

Det meddeler selskabet i en meddelelse til fondsbørsen mandag efter børslukning.

I meddelelsen forklarer Veloxis opjusteringen med et bedre end ventet salg af midlet Envarsus, samt at der er mulighed for flere positive salgsoverraskelser, da efterspørgslen i USA kan vokse det næste lille års tid på grund af udbudsmangel.

- Vi er glade for at kunne hæve vores finansielle forventninger til 2019 og ser frem til at kapitalisere på dette momentum i anden halvdel af 2019, siger Craig A. Collard, der er administrerende direktør hos Veloxis, i meddelelsen.

Opjusteringen får ikke betydning for offentliggørelsen af Veloxis' halvårsregnskab, der stadig præsenteres den 8. august.

Artiklens emner
Veloxis Pharmaceuticals