Erhverv

Millionskatten forsvandt: Bankbokse er måske det mindst sikre sted at gemme skatten

Philip Poniz kræver en kæmpe millionerstatning for kostbare ure, han havde i en bankboks - som banken ved en fejl tømte. Han er (måske) endnu et offer i sager om bankbokse, der er virkeligt svære at forsikre.

Kostbare sjældne ure er en af de ting, man kunne forvente lå i en bankboks, og de lå faktisk i ursamleren Philip Ponizs. Indtil de forsvandt, da banken tømte boksen. Foto: AP/Keystone, Georgios Kefalas

Vi ved alle sammen fra film, at der i bankboksene ligger kostbare mønter, yderst sjældne luksusure og smykker og diamanter, som er gået i arv i generationer. I hvert fald i de riges bokse.

Der lå faktisk en formue i Philip Ponizs boks i New Jersie. Manden samler nemlig på netop kostbare luksusure - han er faktisk så meget ekspert på området, at han har arbejdet for de to store auktionshuse Sotheby’s og Christie’s - og han har samlet i årevis. For at sikre urene bedst muligt havde han lagt dem ned i bankboks nummer 105 i den lokale bank sammen med bl.a. nogle kostbare gamle mønter. Det fortæller New York Times i en afdækning af tilfældet bankbokse.

Men på et eller andet tidspunkt bestemmer banken sig for at fjerne indholdet af bankboksen, fordi lejeren ikke har betalt leje i flere år. Problemet er bare, at banken efter at have ”fusioneret” to sæt bankbokse har to nummer 105, og det er den forkerte de tømmer og sender ud i et eller andet lagerrum.

Så da Philip Poniz en aprildag i 2014 går ned i boksen for at tømme den for at realisere en del af sin opsparing, fordi han er på vej på pension, er der absolut intet.

Siden har han sloges med banken om en erstatning, men slagsmålet bliver ved med at strande i samme faktum: Bankbokse er så fortrolige og hemmelige, at ingen anden end boksens ejermand ved, hvad de er i den, og så kan de jo påstå hvad som helst.

Philip Poniz var heldig i den forstand, at banken med det samme indrømmede, at den selv have boret bankens lås ud - altså den forkerte - og der var faktisk lavet en liste over i hvert fald antallet af ure. De fandt også de fleste af dem, men der manglede syv ure. Banken gav ham faktisk syv ure tilbage - men det var bare overhovedet ikke hans, siger han.

Ifølge Philip Poniz var der blandt de tabte ure et lommeur, dekoreret med rubiner og perler og en lillebitte kukur-fugl. Dette ur var faktisk juvelen i hans samling og hans primære pensionsopsparing, siger han.

Nu slås han stadig med banken om en passende erstatning.

Andre gange er der indgået forlig. Det gjaldt bl.a,. Lianna Saribekyan og hendes mand, der også havde proppet værdier for en formue ned i deres boks. De havde placeret dem der, fordi de selv var midt i en flytning, men da de efter ni måneder ville hente tingene, havde banken også holdt flyttedag, nedlagt boksene og lagt det hele i depot ude i byen.

For det første påstår banken, at den havde sendt adskillige breve til ægteparret om, at de skulle tømme deres boks - breve som Lianna Saribekyan siger, hun aldrig fik. For det andet slås de om indholdet. Ægteparret mener, der var for adskillige millioner dollars, og det lykkedes faktisk at få en erstatning på 2,5 mio. dollars og dertil 2 mio. dollars i erstatning for tort og svie.

Men den dom blev ændret ved en højere retsinstans til små 2.500 dollars og for 150.000 kr. tort og svie.

I Danmark er retstilstanden også mudret. For igen er problemet, at bankbokse netop er dybt hemmelige, så kun ejeren ved, ingen ved, hvad der ligger i dem. Det kan være kunstværker og fine ure til millioner. Eller det kan være den senile tantes gamle ansigtscreme og mølædte hat.

Derfor skriver Jyske Bank på sin hjemmeside om forsikring af bankbokse:

»En bankboks er ensbetydende med diskretion, og derfor kender banken ikke indholdet af din boks. Af den grund er det dit eget ansvar at forsikre det i tilfælde af tyveri, oversvømmelse eller brand. Din indboforsikring dækker måske et vist kontantbeløb og ”særlige private værdigenstande” (fx smykker) – men det kan være værd at undersøge hos dit forsikringsselskab.«

Læs også