Erhverv
0

Magtfordelingen i det danske erhvervsliv er skiftet

Der er dog ingen kvinder at finde blandt magthaverne, der ifølge Berlingske Business består af en række centrale topledere samt deres netværk. Foto: Jens Dresling

Magten i det danske erhvervsliv er skiftet. Hvor den før lå ved Mærsk, Danske Bank og Carlsberg, har særligt pensionskasser og kapitalfonde presset sig ind i magtens inderkreds - en kreds "forbudt for kvinder".

Det skriver Berlingske Business.

Opbruddet i erhvervslivet betyder, at magtkoncentrationen, der før var centreret omkring Mærsk, Danske Bank og Carlsberg, i dag er fordelt over flere brancher. Der er således ikke blot ét center, men flere centre.

- Danmark har historisk været præget af små og mellemstore virksomheder. Men der skete noget fra 1990 og frem til omkring 2010-2012. Mens erhvervslivet klassisk lignede Københavns skyline med små huse og et par enkelte tårne, som Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk, så ligner det i dag mere Shanghai med en masse skyskrabere, der illustrerer de globalt ledede koncerner, siger Martin Jes Iversen, der er erhvervshistoriker og lektor ved CBS, til Berlingske Business.

Magten er flyttet fra virksomheder til enkeltpersoner og deres netværk - "fra at være institutionsbåren til personbåren", siger John Lohff, der er ledelseskonsulent i selskabet af samme navn. Dertil har pensionskasser og kapitalfonde tilsluttet sig inderkredsen.

Der er dog ingen kvinder at finde blandt magthaverne, der ifølge Berlingske Business består af en række centrale topledere samt deres netværk.

BRANCHENYT
Læs også