Den danske sommer var drevet af vind
Der blev i juni og juli produceret dobbelt så meget strøm fra vindmøller som fra alle øvrige energikilder tilsammen. Sammen med billig vand fra Sverige afspejler det sig i elprisen.
Danskere, der valgte at holde sommerferien herhjemme, kan ikke kun pudse klimaglorien i forhold til fraværet af flyrejse. For samtidig var en usædvanlig stor del af den strøm, der blev brugt til at holde hvidvinen kold i sommerhuset, genereret af vindmøller. I løbet af juni og juli kom to tredjedele af den danskproducerede strøm således fra vindmøller.


