Erhverv

Læger: Løntilskud skal løse lægemangel

Tilskud til mere personale og større lokaler skal skaffe flere praktiserende læger. Regioner er skeptiske.

Tue Flindt Müller er praktiserende læge i Slagelse og 64 år, og han er en af dem, som Lægeforeningen foreslår skal have ekstra støtte for at udskyde pensionen for at mindske lægemanglen.
Niels Bjarne Jensen får taget blodtryk. Foto: Stine Bidstrup

Et kontant offentligt tilskud til at udvide klinikken og ansætte f.eks. sygeplejersker og lægevikarer skal ifølge Lægeforeningen afhjælpe lægemanglen i områder, hvor flere og flere patienter står uden egen læge.

Modellen med statsstøtte skal især aflaste og dermed lokke ældre praktiserende læger i 60’erne til at udskyde pensionen, men også fastholde de øvrige læger samt tiltrække nye til områder med lægemangel.

Med seks konkrete forslag vil Lægeforeningen i løbet af et-to år skaffe lægearbejdskraft, der svarer til 400-600 ekstra praktiserende læger, og et vægtigt element er, at staten og regionerne skal yde økonomisk støtte til de private lægeklinikker. I dag er 127.000 danskere på grund af lægemanglen ikke tilknyttet egen læge i almen praksis, og antallet vil i løbet af få år mere end fordobles. Først omkring 2030 er der uddannet tilstrækkeligt mange ekstra praktiserende læger til at dække behovet.

Hver fjerde læge over 60 år er på vej på pension, så det betyder rigtig meget, hvis man kan lokke dem til at blive et par år mere.

Andreas Rudkjøbing, lægeformand.
»Hver fjerde læge over 60 år er på vej på pension, så det betyder rigtig meget, hvis man kan lokke dem til at blive et par år mere. Vi ved også, at det i dækningstruede områder handler om reduceret arbejdsbyrde eller aflastning, fordi de tilbageværende læger dér har rigtig mange patienter,« siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing, som ønsker sundhedsloven ændret for at gøre forslagene om kontant tilskud mulige.

Socialdemokratiet foreslog før valget en såkaldt tjenestepligt, som tvinger alle nyuddannede læger til at arbejde et halvt år hos praktiserende læger i de dækningstruede områder.

Lægernes seks forslag

Lægeforeningens plan skal i løbet af blot 1-2 år skaffe 400-600 ekstra lægeårsværk i almen praksis. Man vil:

1. Fastholde ældre praktiserende læger i lægedækningstruede områder bl.a. gennem løntilskud til ansættelser.

2. Tiltrække almenmedicinere fra sygehuse til almen praksis gennem f.eks. deltidsmuligheder og barselsfond.

3. Sikre pulje til støtte ved ansættelse af praksispersonale og udbedring af lokaler i lægedækningstruede områder.

4. Omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, så den giver flere hænder i almen praksis.

5. Oprette 100 ekstra hoveduddannelsesforløb, som kan betyde op til 200 ekstra årsværk i almen praksis.

6. Oprette 200 ekstra introforløb, som kan betyde op til 100 ekstra årsværk i almen praksis.

Med de seks forslag, som også rummer flere uddannelsespladser og længere praktikforløb i klinikkerne, satser Lægeforeningen på at afværge tjenestepligten, som kaldes »total uspiselig« og uden varig effekt.

Hos Danske Regioner tager Bo Liebergren (V), næstformand i Lønnings- og Takstnævnet, positivt imod intentionen i forslagene og understreger, at regionerne prioriterer lægedækningen højt. Men modellen med statstilskud til lægerne som selvstændige erhvervsdrivende er han mindre begejstret for:

»Det handler jo om at give nogle mennesker en højere indtægt, og så tvivler jeg på, at det kan gøres lovligt,« siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke vil endnu ikke melde ud, om tjenestepligten er taget af bordet, men kvitterer for Lægeforeningens »gode forslag«.

Både De Radikale og SF afviser tanken om at tvinge unge læger ud, og begge partier er indstillet på at øge incitamenterne for at tiltrække og fastholde læger i områder, hvor der er mangel.

Ifølge sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er der mere perspektiv i lægernes seks forslag end i tjenestepligten.

BRANCHENYT
Læs også