Serier
0

Handelskrigen gør ondt på amerikansk landbrug

Kina har stoppet alle statslige opkøb af landbrugsråvarer og fødevarer i USA. Handlen er i forvejen hårdt mærket af importtoldsatser på mere end 60 pct.

Trumps handelskrig
En mark i Nebraska tilsås med sojabønner. Foto: AP/Nati Harnik

Ingen dele af amerikansk økonomi er så hårdt mærket af handelskrigen med Kina som landbruget.

Det er ingenlunde tilfældigt.

Ved præsidentvalget i 2016 var det netop i landbrugsstaterne, at Donald Trump hentede sejren hjem med 61 pct. af stemmerne. Derfor har Beijings reaktion på de toldsatser, som USA under præsident Trump har lagt på import fra Kina, været at ramme den amerikanske eksport af landbrugsvarer og dermed præsidentens kernevælgere.

Foreløbig viser meningsmålingerne, at præsident Trump fortsat har solid støtte i landbrugsstaterne, men det kan ændre sig frem mod præsidentvalget tirsdag den 3. november 2020.

Siden handelskrigen begyndte, er priserne på alle væsentlige landbrugsråvarer i USA faldet – sojabønner, majs, hvede og bomuld. Kina har ikke blot været et stort marked for amerikansk landbrugseksport, men også det største vækstmarked.

Den handel er nu stoppet, siden regimet i Beijing tidligere på måneden beordrede alle statsejede virksomheder til at indstille alle opkøb af landbrugsvarer i USA, fordi præsident Trump fra den 1. september har beordret indførelse af en told på 10 pct. på vareimport fra Kina til en værdi af 300 mia. dollars. Dermed vil al import fra Kina være ramt af en importtold på mindst 10 pct.

Selv om den amerikanske præsident senere – af hensyn til julehandelen – har udskudt ikrafttræden af tolden på ca. 60 pct. af den berørte vareimport til den 15. december, har Kina ikke fundet anledning til at ændre beslutningen om at indstille alle opkøb af landbrugsråvarer og fødevarer fra USA.
 

Handelskrigen

Siden sommeren i fjor har USA’s eksport af landbrugsråvarer til Kina været ramt af en importtold på mindst 25 pct., men fordi priserne på bl.a. sojabønner siden er faldet med mere end 15 pct., har amerikansk landbrug kunnet bevare sin konkurrenceevne.

Det nytter i den aktuelle situation ikke så meget, da det nu i stedet bliver Australien og Brasilien, der kan øge leverancerne af bl.a. sojabønner. Sidstnævnte er ikke uproblematisk, da miljøorganisationer beskylder Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og hans regering for at acceptere fældning af tropisk regnskov for at kunne frigøre arealer til dyrkning af sojabønner.

»Amerikansk landbrug er under pres, men man skal ikke undervurdere modstandskraften i denne sektor af økonomien. Landmænd er vant til modgang fra omskifteligt vejrlig over økonomiske udfordringer og klimaforandringer til nu handelskrige,« forklarer Mark Vitner, seniorøkonom i Wells Fargo & Company, USA’s tredje største bank.

»USA er begunstiget af at have produktiv landbrugsjord, generelt gunstige klimatiske vilkår, effektiv logistik, let adgang til finansiering og verdens førende producenter af landbrugsproduktionsteknologi. Herudover er der politisk en bred forståelse for landbrugets vilkår, som næppe er blevet mindre efter præsidentvalget i 2016,« føjer han til.

I en større analyse peger Wells Fargo på, at hjælpepakkerne til landbruget på 10 mia. dollars i fjor og 14,5 mia. dollars i år afbøder de mest negative konsekvenser af handelskrigen med Kina, men pengene hjælper ikke umiddelbart de grene af økonomien, der lever af at servicere landbruget.

»Landbrugseksporten til Kina har reelt været den største succes i USA’s internationale handelssamkvem, da overskuddet på handelsbalancen har været betragteligt, men det har handelskrigen sat en stopper for,« anfører Mark Vitner i sin analyse og fortsætter:

»I 2017 solgte Californien f.eks. for 4,4 mia. kr. pistacienødder, 3,3 mia. kr. mandler og 1,25 mia. kr. vin, hvilket faktisk udgjorde 10 pct. af statens landbrugseksport. Det er altså ikke kun sojabønner og andre landbrugsråvarer, der har fyldt i landbrugseksporten til Kina.«

Udfordringerne

Landbruget i Californien havde i 2018 en omsætning på 250 mia. kr., hvilket er fire gange så meget som den næststørste landbrugsstat, Texas. Alligevel bidrog landbruget kun til 1,3 pct. af Californiens bruttonationalprodukt (BNP).

»Californien tegner sig for næsten 13 pct. af USA’s samlede landbrugsomsætning, men i kraft af sin diversificerede økonomi er Californien, hvad landbruget angår, ikke så sårbar i forhold til handelskrigen med Kina. Herudover har landbruget i staten været ramt af syv års tørke, der nu endelig er slut. Faktisk er den største udfordring at finde arbejdskraft, « konstaterer seniorøkonom Mark Vitner.

Med Kina ude af ligningen koncentrerer landbruget i Californien sig om andre eksportmarkeder med EU og Canada som de primære. Her er de californiske landmænd imidlertid ramt af en forholdsvis stærk dollar, konkurrence fra lokale producenter og begrænset markedsadgang.

Landbruget i Californien hjælpes endvidere af, at høsten af pistacienødder i sæsonen 2019-20 tegner til at blive middelmådig. Tilsvarende hjælper det producenterne af mandler, at lagrene på grund af de foregående års tørke er beskedne. I begge tilfælde vil det bidrage til at lægge bund under priserne.

Texas, der har det største antal beskæftigede i landbruget, er fortsat mærket af orkanen Harvey, der ramte i 2017. Således har udbyttet af bomuld i 2018 været ca. 60 kg lavere pr. hektar.

70 pct. af landbrugsomsætningen i Texas stammer fra kød- og fjerkræproduktion, og der er i staten en generel skepsis over for, om tidligere markedsandele i Kina vil kunne vindes tilbage, når handelskrigen på et tidspunkt finder sin afslutning.

De amerikanske landmænd, der for tiden går glip af de største afsætningsmuligheder i Kina, er svineproducenterne, idet Kina som led i handelskrigen har hævet tolden på svinekød fra USA fra 12 til 62 pct.

Kina er hårdt ramt af svinepest og må derfor importere stadigt større mængder svinekød, da svinekød udgør tæt ved totredjedele af kødforbruget i Kina. Før udbruddet havde Kina omkring halvdelen af verdens slagtesvin.

»Hver dag hører vi om nye udbrud, og vi estimerer nu, at et sted mellem 300 og 350 mio. svin vil være gået tabt ved udgangen af i år. Det er næsten en fjerdedel af verdens bestand af slagtesvin. Da det kan tage op til tre år, før en bedrift ramt af svinepest kan anses for sygdomsfri, er der tale om enorme tab,« konstaterer Christine McCracken, senioranalytiker i Rabobank.

»Kina har importeret store mængde sojabønner til brug som svinefoder. Med svinepesten falder importbehovet mærkbart, og det bidrager til at presse priserne på sojabønner på verdensmarkedet. Omvendt sender udviklingen priserne på svinekød i vejret,« føjer hun til i sin analyse.

Især en landbrugsstat som Iowa kan blive hårdt ramt. Her er produktionen steget fra 27,5 mio. slagtesvin i 1997 til 60,2 mio. i fjor.

Økonomien

Den seneste prognose fra USA’s landbrugsministerium viser, at landbrugets nettoindkomst i 2018 forventes at være faldet 12 pct. til 63,1 mia. dollars, hvilket – korrigeret for inflation – er det tredje-laveste i to årtier.

Faldende priser på landbrugsråvarer er én forklaring. Højere omkostninger en anden. Handelskrigen med Kina en tredje.

I år ventes landbrugets nettoindkomst at stige 10 pct. til 69,4 mia. dollars.

»Nok er der tale om en fremgang, men nettoindkomsten for 2019 vil ikke desto mindre ligge 18 pct. under gennemsnittet i de seneste 10 år på 84,8 mia. dollars. Høsten af sojabønner var rekordstor og høsten af majs tæt på rekordstor i 2018, hvilket har ført til stor lageropbygning, som endvidere præges af Kinas opkøbsstop for amerikanske landbrugsvarer,« påpeger landbrugspolitisk analytiker Randy Schnepf fra Kongressens Forskningstjeneste i sin gennemgang af perspektiverne.

»I 2014 havde den gennemsnitlige landbrugsfamilie en indkomst, der lå 77 pct. over indkomsten for den amerikanske gennemsnitsfamilie. I fjor ser afstanden ud til at være skrumpet ind til 32 pct., og der kan være risiko for at den vil indsnævres yderligere i år,« føjer han til.

Washington, staten med den tredje højeste landbrugsomsætning, afspejler udviklingen i amerikansk landbrug generelt.

Siden 2012 er antallet af landbrug faldet med 1.460 til 35.800, hvilket er det laveste antal siden 1997. Faldende profitabilitet og problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft er de primære årsager.

Udviklingen til trods har prisen på landbrugsjord det seneste år været stigende. I Washington lå prisen i 2018 på 7.785 dollars pr. hektar, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet på 7.760 dollars.

Den mest værdifulde landbrugsjord finder man i staterne Illinois, Indiana, Iowa, Missouri og Ohio, hvor gennemsnitsprisen på en hektar var på 15.890 dollars eller 106.300 kr. Til sammenligning var gennemsnitsprisen på landbrugsjord i Danmark i 2018 ifølge Danmarks Statistik på 147.000 kr. pr. hektar mod 151.000 kr. året før.

Uanset, at handelskrigene har ramt landbruget, har præsident Trump fremdeles opbakning i mange traditionelle landbrugsstater.

En medvirkende årsag er de hjælpepakker, som Kongressen har gennemført for at afbøde de værste økonomiske konsekvenser for landmændene.

Om støtten også vil være der om et år, når præsidentvalgkampen går ind i slutfasen, er endnu for tidligt at sige, bl.a. fordi Demokraterne først skal afgøre, hvilken af de foreløbig 23 kandidater, der skal tage kampen op mod Donald Trump.

BRANCHENYT
Læs også