Erhverv
0

Dommerformand om teleskandale: Det er »helt uoverskueligt«, hvor stor betydning sagen vil få for retssystemet

Rigsadvokaten har suspenderet brugen af teleoplysninger i retssager i to måneder, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i materialet.

Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening: »Det er en ny udvikling, at der sættes spørgsmålstegn ved de rådata, der er brugt.« 
Foto: Sif Meincke

Det begyndte med mangelfulde teleoplysninger og 10.700 retssager, der skulle granskes på ny. Et it-system i politiet fik skylden for fejl i det bevismæssige grundlag i en række retssager.

Men nu breder problemerne sig i det danske retssystem.

I en orientering fra justitsminister Nick Hækkerup til Retsudvalget søndag fremgår det, at Rigspolitiet har »oplyst, at der i forbindelse med gennemgangen af de konkrete straffesager ligeledes er konstateret flere forskellige konkrete fejl i de rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger,« skriver ministeren.

Det her vil brede sig som ringe i vandet i vores system. Jeg kan ikke vurdere konsekvenserne, men i en retsstat skal sådan noget her frem. Vi kan ikke leve med at dømme folk på et forkert grundlag.

Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening

Netop den udmelding er central for Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening.

»Det er en ny udvikling, at der sættes spørgsmålstegn ved de rådata, der er brugt. Nu mangler vi ikke kun oplysninger, men der er også fundet unøjagtigheder i det materiale, vi har fået,« siger han.

»Det er beklageligt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved hele grundlaget, og det er kun godt, at det bliver undersøgt nu.«

Hidtil har fortællingen om teleskandalen koncentreret sig om, at oplysninger gik tabt, når et it-system i politiet bearbejdede rådata fra teleselskaberne, så de kunne bruges i retten. Nu rækker skandalen altså også ind i de oprindelige oplysninger, politiet har fået fra teleselskaberne.

Nick Hækkerup skriver endvidere, at Rigspolitiet i forbindelse med granskningen af omfanget af teleskandalen også har »identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering«. Altså oplysninger, der i retssystemet kan indgå i vurderingen af, om en mistænkt har været på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

De fejlagtige oplysninger kan både have medført, at uskyldige er blevet dømt, og at skyldige er gået fri.

Omfanget af de fejlagtige oplysninger og problematiske rådata er endnu ikke klarlagt. Men Rigsadvokaten har nu i en instruks til Anklagemyndigheden suspenderet brugen af teleoplysninger i retssager og varetægtsfængslinger i to måneder - frem til den 18. oktober 2019.

Bl.a. skal det nu granskes, om teleoplysninger er lagt til grund i aktuelle varetægtsfængslinger, og om disse varetægtsfængslinger derfor nu må ophøre.

Den bevismæssige nøglesten

Teleoplysninger har i årtier spillet en central rolle i det danske retssystem. Allerede i 2012 konstaterede Justitsministeriet i en redegørelse om logningsreglerne i forbindelse med et lovforslag på Christiansborg, at »dansk politi har igennem de seneste 15 år anvendt loggede teleoplysninger som en bevismæssig nøglesten i forbindelse med langt de fleste større straffesager«.

Mikal Sjöberg konstaterer, at det er »helt uoverskueligt«, hvor stor betydning sagen vil få for det danske retssystem.

»Det betyder, at man skal gå ned i hver enkelt sag. Teleoplysninger er et vigtigt bevis, der ikke er sat spørgsmålstegn ved. Men det er også et bevis, som ikke har stået alene. Der forestår et stort arbejde,« siger han.

Der er i forvejen nedsat et udvalg af Justitsministeriet med en landsdommer i spidsen, der kontrollerer politiets og anklagemyndighedens gennemgang af sagerne.

Hvilke konsekvenser vil det have for vores retsvæsen, hvis man finder bare én person, som er blevet uskyldigt dømt på denne baggrund?

»Jeg håber, at vi finder vedkommende, hvis det er sket. Vi kan ikke leve med justitsmord i vores retssystem. Så hellere at nogen går fri,« svarer Mikael Sjöberg og forklarer, at teleoplysninger kun kan indgå i sager om alvorlige forbrydelser.

»Det her vil brede sig som ringe i vandet i vores system. Jeg kan ikke vurdere konsekvenserne, men i en retsstat skal sådan noget her frem. Vi kan ikke leve med at dømme folk på et forkert grundlag.«

BRANCHENYT
Læs også