Erhverv

Antallet af apoteker i Danmark eksploderer – men pengene tjenes primært i de store byer

Moderniseringen af apotekerloven har ført til et hav af nye apoteker. Det kommer dog kun befolkningen i de store byer til gode, for det er her, apotekerne tjener masser af penge på at sælge alt fra cremer til pincetter.

Artiklens øverste billede
Apotekerne sælger flere og flere frihandelsvarer som solcremer. Det presser apotekerne i de mere tyndt befolkede områder, fordi de apoteker så får færre penge per pakke receptpligtig medicin de sælger. Foto: Thomas Borberg

Nye apoteker vælter frem på danmarkskortet, men det kommer stort set kun befolkningen i de store byer til gode.

Siden moderniseringen af apotekerloven i 2015 er der kommet hele 176 nye apoteker til, og de sælger alle mulige andre ting end receptpligtig medicin. Langt størstedelen af dem ligger i de store byer.

»Væksten i antallet af apoteker er noget større, end jeg havde regnet med. Spørgsmålet er, om det er bæredygtigt, og en måde at gøre det mere bæredygtigt på er at sælge flere frihandelsvarer. Det er en logisk dynamik, der bliver skabt,« siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Frihandelsvarer dækker over f.eks. solcreme, kondomer og plastre, og den type varer bliver i stort omfang langet over disken. Siden 2015 er avancen på den type produkter steget med knap 20 pct. til 869 mio. kr. i 2018.

»Apoteker agerer ikke på normale konkurrencemæssige vilkår som f.eks. Matas og Normal, og derfor bør man stille krav om, at apotekerne sikrer en bedre dækning i de tyndt befolkede områder. I dag åbnes stort set alle filialer i og omkring de store byer, hvor der er gode muligheder for at sælge frihandelsvarer,« siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

I Danmarks Apotekerforening anerkender formand Anne Kahns, at det stigende salg af frihandelsvarer har ført til en stigende skævvridning i indtjeningen, så byapotekerne får en forholdsmæssigt større del af kagen end apoteker i mindre tæt befolkede områder.

Det skyldes, at apotekerne i udkanten i højere grad er afhængige af salget af lægemidler for at få økonomien til at køre rundt.

Det, apotekerne må tjene per lægemiddelpakning, bliver reguleret af Sundhedsministeriet, og på grund af byapotekernes store salg af frihandelsvarer er beløbet faldet de seneste år. Dermed skrumper indtjeningsgrundlaget for apoteker i udkanten, der ikke i samme grad kan sælge pincetter, plastre og andre frihandelsvarer.

»Vi kan se, at man bliver nødt til at gøre det (sælge frihandelsvarer, red.) i dag, fordi man har tvunget lægemiddelavancen så langt ned, at den er svær at finansiere vores kerneydelse for. Så bliver man nødt til at kigge sig om efter noget andet,« siger Anne Kahns.

Matas har ikke ønsket at udtale sig, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra Normal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.