Erhverv
BREAKING
0

Carlsberg-rivaler slås i retten - og det handler om brugen af ordet majssirup

Carlbergs to konkurrenter Anheuser-Busch og MillerCoors er endt i retten i en ganske speciel sag.

Anheuser-Busch og Millercoors slås i retten om, hvorvidt førstnævnte må markedsføre sine produkter som værende noget, der ikke indeholder majssirup. Foto: AP/Jeff Roberson

Det lyder næsten for mærkeligt til at være sandt, men den er god nok.

De to store bryggerier Anheuser-Busch og MillerCoors, der amerikanske datterselskab til Molson Coors Brewing, har rullet det tunge juridiske skyts frem i kampen om, hvorvidt Anheuser-Busch må markedsføre sine produkter på ikke at indeholde majssirup.

Sagen har sit udspring fra årets Super Bowl, hvor der blev reklameret for øllen Bud Light, men i en ny afgørelse fra det amerikanske retssystem får MillerCoors nu ret.

Dommeren har nemlig afgjort, at Anheuser-Busch ikke må markedsføre sine produkter på den måde længere.

»Bud Light er brygget uden majssirup - helt enkelt og simpelt. Vi ser frem til at forsvare vores rettigheder om at informere øldrikkende personer om dette faktum i både retssagen og ved en appel. MillerCoors går imod forbrugernes krav om gennemsigtighed i de anvendte ingredienser, der bruges til at producere deres øl, men disse ønsker er kommet for at blive. Vi vil fortsætte med at lede denne bevægelse i ølindustrien,« lyder det fra en talsperson fra Anheuser-Busch ifølge CNBC.

MillerCoors-topchef kalder beslutningen en klar sejr til selskabet.

»Dagens afgørelse er endnu en sejr for MillerCoors, men vigtigere er det endnu en sejr for den amerikanske offentlighed imod vildledende reklame som Bud Lights,« udtaler han.

BRANCHENYT
Læs også