Erhverv
0

Apple-chef: Vi kigger på kryptovaluta

Apple finder kryptovaluta interessant og løfter nu sløret for, at det er noget, som giganten har gjort sig overvejelser omkring.

Apple er i dag mest kendt for sine telefoner, iPads og computere, men i fremtiden skal man måske også tænke kryptovaluta. Foto:  Brittany Hosea-Small / AFP).

Mens stribevis af teknologiselskaber allerede har hastet sig over kryptovaluta, har Apple holdt igen. Men måske ikke ret meget længere. I et interview med CNN løfter Jennifer Bailey, VP i Apple Pay nemlig lidt af sløret for, hvilke overvejelser selskabet gør sig.

»Vi kigger på kryptovaluta. Vi synes, det er interessant, og vi mener, det har et interessant, langsigtet potentiale,« siger hun til mediet.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor f.eks. Facebook allerede har kastet sin kærlighed på området. Selskabet planlægger således at lancere sin egen kryptovaluta, kaldet Libra, i løbet af 2020.

»Det vil være et kraftfulgt slag for kryptoområdet, hvis Apple går ned ad den vej. Hvis man ser på, hvor strategisk fokuseret Apple er, kan det give mening at bevæge sig den vej, fordi det kan give mulighed for at slå yderligere kapital på forbrugerne,« siger Dan Ives, analytiker hos Wedbush Securities, til mediet.

Udover Apple Pay er selskabet involveret i en række områder, der har med transaktioner at gøre. Seneste skud på stammen kom i sidste måned, hvor Apple lancerede sit eget kreditkort, Apple Card.

BRANCHENYT
Læs også