Fortsæt til indhold

Tidligere Danbolig-mæglere idømt bøde på 150.000 kroner

Ejer af Hald-koncernen og ejendomsmægler skal betale bøde på i alt 150.000 kr. efter snyd med falske fremvisninger.

Erhverv
EjendomsWatchIDA GAUNØ SCHEEL-BECH

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere har idømt Niels Hald, tidligere ejer af Hald-koncernens 15 Danbolig-butikker i hovedstadsområdet samt tidligere Danbolig-mægler Lars Bo Christensen, en bøde på i alt 150.000 kr. for snyd med falske fremvisninger.

Det skriver TV 2, der i februar afslørede, hvordan to ejendomsmæglere fra Danbolig Amager Strand havde løjet for et par, der havde sat deres hus til salg hos selskabet. Mæglerne er siden blevet fyret.

Ejer af Hald-koncernen Niels Halds bøde lyder på 100.000 kr., mens Lars Bo Christensen, der var den ansvarlige mægler på sagen, er idømt en bøde på 50.000 kr. De to medarbejdere, der snød med falske fremvisninger, er ikke blevet stævnet af parret, som valgte at klage over den ansvarlige mægler og ejeren.

Efter afsløringerne valgte Danbolig at stoppe samarbejdet med Hald-koncernens butikker i hovedstadsområdet.

Artiklens emner
Danbolig
Niels Hald