Erhverv

AB Inbev genoptager fejlslagne asiatiske Budweiser-børsplaner

AB Inbev sigtede efter at sælge Budweiser-aktier til en værdi af op til 9,8 mia. dollar i juli på grund af en stor gæld, inden planerne blev afblæst i juli. Foto: AP Photo/Reed Saxon, File Foto: Reed Saxon/AP

For to måneder siden gik en planlagt asiatisk børsnotering af ølmærket Budweiser i vasken for verdens største bryggerivirksomhed, Anheuser-Busch Inbev.

Planerne er dog ikke skrinlagt af den grund, og nu prøver AB Inbev endnu engang at få det verdenskendt brand på børsen i Hongkong, skriver Reuters.

Torsdag oplyser bryggeriet således, at det har genoptaget ansøgningen om en notering af en mindre del af det asiatiske datterselskab i landet.

AB Inbev sigtede efter at sælge Budweiser-aktier til en værdi af op til 9,8 mia. dollar i juli på grund af en stor gæld, inden planerne blev afblæst i juli.

Ifølge anonyme kilder var aflysningen en konsekvens af, at den belgiske koncern havde svært ved at fastsætte prisen på børsnoteringen.

Planen var ifølge prospektet, at AB Inbev ville sætte 1,63 mia. aktier i Budweiser til salg til en stykpris på 40-47 hongkongdollar, hvad der svarer til 34,6-40,7 kr.

AB Inbev ejer flere hundrede mærker globalt, og selskabet har blandt andet øl som Budweiser, Stella Artois, Jupiler, Leffe, Corona og Hoegaarden i folden.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også