Kommuner bytter sig til kystnære sommerhusgrunde på kreativ vis
En række nye kystnære sommerhusområder landet over bygger på snyd og usaglighed, lyder det fra flere fagfolk.
En række af landets kommuner har været så kreative i jagten på nye sommerhusgrunde, at eksperter kalder det snyd.
For at skabe bedre vækstbetingelser i de dele af landet, der lever af turisme, blev der ved ændring af planloven i 2017 lavet en bytteordning på sommerhusområdet, og i disse dage bliver aftalerne formelt set udrullet.
Den daværende regering gav med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de kystnære kommuner mulighed for at udstykke 6.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen – under forudsætning af at de sløjfede 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i samme zone.
Det virker ud fra en faglig synsvinkel som en elendig form for planbeslutning.
Men mange af de grunde, som nu i et landsplandirektiv skal byttes til nye sommerhusgrunde, viser sig ikke at være reelle byggegrunde.
For at få lov til at udstykke 483 sommerhusgrunde i forbindelse med en Lalandia-feriepark i Søndervig har Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis tilbageført et område ved Vedersø Klit svarende til 100 sommerhusgrunde. Hele området er dog beskyttet af klitfredningslinjen og tillige af flere andre fredningsbestemmelser.
»Så det vil aldrig kunne komme på tale at bygge sommerhuse her. Det er ganske enkelt snyd,« siger Arne Post, der er ekspert i lokalplanlægning og forfatter til byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium.
For at kunne udstykke nye sommerhusområder har Syddjurs Kommune tilbageført flere arealer, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. To af dem går sågar flere meter ud i vandet, og også en sø er tilbageført.
I et høringsnotat vurderer Danmarks Naturfredningsforening, at 600 af de 1.400 grunde, som 20 af landets kystkommuner indtil videre samlet har tilbageført, er ubebyggelige, da de ligger inden for klitfredningslinjen, strandbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen eller lignende.
»Det har ikke noget med saglighed at gøre, at man lader nogle ikke-eksisterende byggegrunde indgå i handlen. Det virker ud fra en faglig synsvinkel som en elendig form for planbeslutning,« siger Jørgen Primdahl, der er professor i det åbne lands planlægning på Københavns Universitet.
Både Ringkøbing-Skjern og Syddjurs Kommune henviser til, at staten har godkendt bytteaftalerne. Erhvervsminister Simon Kollerup er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse.