Erhverv

Stormflod og skybrud koster langt mere, end vi tror

Fornuftige klimaprojekter risikerer at falde, fordi de ifølge mangelfulde beregningsmetoder ikke kan betale sig.

Skaderne fra stormflod eller skybrud er ofte reelt langt højere end de officielle opgørelser. Her er forsøger man at holde vandet væk fra husene under en stormflod ved Kelstrup Strand ved Haderslev. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Opgørelserne af skader fra en stormflod eller et skybrud, der er skyllet ind over et boligområde, er meget upræcise: De reelle tal er langt højere, vurderer to fremtrædende professorer og klimaeksperter i Ingeniøren.

»Man medregner kun det, der er forsikret. Og det er langtfra nok,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor i klimatilpasning på DTU Miljø.

Han anslår, at kommuner og stat bør gange med en faktor to.

»For eksempel mangler opgørelserne for alle de offentlige bygninger og infrastruktur, der ikke er forsikret,« siger han og henviser til, at OECD har anslået, at alene direkte skader på offentlige bygninger koster 40 pct. oven i de gængse opgørelser.

Professor i klima og økonomi på DTU Management og tidligere medlem af FN’s Klimapanel Kirsten Halsnæs bakker op:

»Man underestimerer fuldstændig de samfundsmæssige og personlige omkostninger ved de her oversvømmelser,« siger hun.

Konsekvensen af det fejlagtige regnestykke er ikke kun, at de oversvømmelsesramte blot får erstatning for en begrænset del af deres tab. Man risikerer også, at kommuner dropper ellers rentabel klimasikring – fordi det ser ud, som om investeringerne er for store i forhold til de tab, de kan afværge.

De to klimaprofessorer vil ikke hænge navngivne kommuner ud, men siger, at der er flere konkrete eksempler på, at klimasikring er droppet eller udsat: fra mindre projekter med blågrønne områder over separatkloakering i særligt udsatte bydele til helt store indsatser som etablering af sluser mod stormflod.

I Kommunernes Landsforening (KL) siger direktøren for området, Laila Kildesgaard, at KL »godt kender problemet med at få alle værditab og gevinster med i opgørelserne«:

»Man skal blot huske, at det ofte ikke er kommunerne, der betaler for klimatilpasningen, det gør de berørte grundejere. Men det er kompliceret stof, både teknisk og økonomisk. Derfor holder KL her i efteråret to konferencer om klimatilpasning med blandt andet det formål at forbedre finansieringen af klimatilpasningsprojekter,« siger Laila Kildesgaard til Ingeniøren.

BRANCHENYT
Læs også