Serier

Skattestyrelsen kræver 900 mio. kr. af Nordea i sag om udbytteskat

Nordea var involveret i aktielån til canadisk pensionskasse, der udløste refusion af udbytteskat.

Skattesvindel for milliarder
Foto: Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har rejst et krav på 900 mio. kr. mod Nordea på grund af bankens rolle i en sag om mulig fejlagtig refusion af udbytteskat til den canadiske pensionskasse Health Care of Ontario Pension Plan (HOOPP).

Det kom mandag frem på et pressemøde i Skattestyrelsen om status på styrelsens arbejde for at få nogle af de 12,7 mia. kr. tilbage i statskassen, som myndighederne vurderer Danmark er blevet svindlet for.

Skattestyrelsen lagde sag an mod HOOPP allerede sidste år, fordi styrelsen mener, at pensionskassen ikke havde ret til at få udbytteskatten refunderet.

Ifølge DR havde HOOPP overtaget danske aktier kortvarigt for - i modsætning til de oprindelige ejere - at kunne søge dansk udbytteskat refundereret i henhold til den dansk-canadiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Pensionskassen fik 900 mio. kr. refunderet i 2011-2014, og ansøgte om yderligere 1,3 mia. kr. i 2016, som Skattestyrelsen nægtede at udbetale.

Refusionen skete ifølge Skattestyrelsen gennem en særlig ordning, hvor tre banker, Danske Bank, SEB og Nordea, blot sendte regneark ind til Skat med informationer om, hvad deres kunder/samarbejdspartnere havde krav på i udbytterefusion.

Ordningen blev lukket i 2015, da det blev vurderet, at den var ulovlig.

Skattestyrelsen understreger, at der ikke er foregået noget svigagtigt i forbindelse med aktietransaktionen, men efter grundig overvejelse har styrelsen og Kammeradvokaten nu konkluderet, at Nordea har et erstatningsretligt ansvar for sin rolle i sagen, kom det frem på pressemødet.

»Det er 900 mio. kr., som vi kræver solidarisk af banken og pensionskassen, og det gør vi på baggrund af en knastør juridisk begrundelse,« sagde fagdirektør Kenneth Joensen, der tilføjede, at styrelsen har brugt et år på vurdere, om der var grundlag for at rette et erstatningskrav mod Nordea.

»Det er en vurdering, der står på to ben. Det ene handler om, hvad der er aftalt med den pågældende bank inden for bankordningen. Det andet er det mere erstatningsretlige,« sagde han uden at ville komme det nærmere.

Ifølge Skattestyrelsen havde de tre banker i bankordningen accepteret at indestå for refusionsbeløbene, og fra 2012-2015 blev udbytteskat for 5,4 mia. kr. refunderet igennem ordningen.

Nordea bekræfter Skattestyrelsens erstatningskrav.

»Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen,« siger Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark.

Nordea bestrider dog, at pengene er refunderet igennem bankordningen. Banken mener således, at det er sket gennem en anden ordning, hvor ansøgninger om udbytterefusion skete på blanketter.

»I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse. Vi har løbende samarbejdet med myndighederne og stillet information om sagen til rådighed, og vi fortsætter naturligvis dialogen med myndighederne,« siger Anders Holkmann Olsen.

I Skattestyrelsen undersøgelser af bankordningen har man opdaget fire sager for samlet 828.000 kroner, hvor der er sket refusion på de samme aktier to gange. Styrelsen har endvidere opdaget, at der ikke har været styr på såkaldte udbyttefrikort, som udstedes til fx internationale organisationer, der er fritaget for at betale dansk udbytteskat.

Der er ikke fundet tegn på svindel, men styrelsen har alligevel tilbagekaldt 159 frikort, hvor indehaveren ikke har leveret tilfredsstillende dokumentation for, at man var berettiget til kortet. Ejerne af frikortene har fået udbetalt 234 mio. kr. - heraf størstedelen gennem bankordningen. Styrelsen er nu i gang med at vurdere, om de penge skal efteropkræves.

BRANCHENYT
Læs også