Erhverv

Saudi Arabien varsler normal olieproduktion om to-tre uger

Det går hurtigere end ventet med at genetablere olieproduktionen i Saudi Arabien efter droneangrebet.

Olieproduktionen i Saudi Arabien genetaleres hurtigere end ventet. Foto: AP/Hasan Jamali

Arbejdet med at genetablere olieproduktionen i Saudi Arabien efter weekendens droneangreb skrider hurtigere frem end forventet.

I løbet af to til tre uger, kan produktionen være tilbage på fuldt niveau. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har talt med højtstående unavngivne kilder i Saudi Arabien.

Oplysningerne kommer ifølge nyhedsbureauet for at berolige markedet. Priserne på olie steget kraftigt mandag på grund af usikkerhed om produktionen efter ødelæggelserne.

Droneangrebet ramte halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion, og det svarer til 5 pct. af den samlede olieproduktion i verden. Derfor sænkede nyheden om den hurtige genetablering oliepriserne i løbet af tirsdag.

En højtstående embedsmand oplyser ifølge Reuters, at man er tæt på af have genetableret 70 pct. af den tabte produktion.

Saudi Arabien ventes inden længe officielt at kommentere udviklingen efter droneangrebet.

BRANCHENYT
Læs også