Erhverv

Danske fonde står bag lønpakken: Ukendt biotekchef står til gevinst på 200 mio. kr.

Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden står bag en opsigtsvækkende lønpakke, der forgylder direktøren i biotekselskabet Veloxis. Han leverer varen, og lønningerne er generelt højere i USA, lyder fondenes forklaring.

Collage: Anders Thykier

Et bonusprogram til topchefen på flere hundrede millioner kroner og et direkte brud på anbefalingerne for god selskabsledelse, når det handler om aflønningen af bestyrelsen.

Den pris har to af landets mest magtfulde fonde været villige til at betale efter mere end et årtis ørkenvandring i det danske biotekselskab Veloxis.

»Craig Collard har skabt værdi i selskabet. Jeg anerkender, at det er mange penge, men det er kun penge, han kan få, hvis han leverer varen og skaber værdi for aktionærerne,« siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden.

Veloxis kort fortalt
  • Veloxis er et biotekselskab, der er børsnoteret i Danmark, men som i dag er beliggende i USA, efter at de danske arbejdspladser blev nedlagt i 2016 som følge af flytningen til USA.
  • Veloxis er et spinout fra Lundbeck og hed tidligere Lifecycle Pharma. I det gamle navn lå der implicit det, der i virkeligheden er forretningsmodellen, nemlig at optimere eksisterende produkter.
  • Selskabet har produktet Envarsus på markedet, der skal forhindre organafstødning hos nyretransplanterede patienter.
  • Envarsus’ fordel er meget forsimplet, at det kun skal gives én gang dagligt sammenlignet med konkurrenternes, der skal gives to gange dagligt.
  • En væsentlig del af selskabets succes i indeværende år skyldes, at konkurrenten Accord Healthcare har haft problemer med produktionen.
  • I alt har Veloxis udestående warrants til topchef Craig Collard på 4,3 pct. af den samlede aktiekapital. Til sammenligning er det tal 0,077 for Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic.

Sammen med Novo Nordisk Fonden ejer fonden lidt mere end 80 pct. af selskabet.

Bonusprogrammet til Veloxis’ topchef Craig Collard handler om, at han har fået 77 millioner warrants, der på få år er blevet 294 mio. kr. værd.

En warrant er en tegningsret til køb af aktier. Får man warrants, vil man opnå en gevinst, hvis aktiekursen på de nye aktier er højere end den aftalte tegningskurs.

Det er ikke muligt at se, hvilken pris Craig Collard kan erhverve hver enkelt aktie til, men gennemsnitsprisen til ledelsen, hvor langt hovedparten er hans, er på 1,27 kr.

Det svarer med det nuværende kursniveau til en gevinst på papiret på 196 mio. kr. før skat.

I både Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden argumenteres der for, at hans løn skal sammenlignes med lønniveauet i USA.

Veloxis er børsnoteret i Danmark, men kort tid efter Craig Collards tiltrædelse i december 2015 valgte selskabet at nedlægge alle stillinger i Danmark for at rykke til USA i 2016.

»Da Craig Collard kom til, måtte vi tilbyde en konkurrencedygtig pakke. Vi var i den situation, at Veloxis på det tidspunkt havde udfordringer og ikke var noget stærkt navn. I bund og grund kan man sige, at han var et langt stærkere navn end Veloxis. Indtil videre må man jo sige, at han leverer varen,« siger Lene Skole.

Det er imidlertid ikke kun Craig Collards løn, der er skyhøj i en dansk kontekst.

Bestyrelsesmedlemmerne har også modtaget warrants, hvilket er et klokkeklart brud på anbefalingerne for god selskabsledelse. De enkelte medlemmers warrants har en værdi på mellem 10,8 mio. kr. og op til lige over 14,5 mio. kr.

Alternativ til warrants
  • Lars Frederiksen, formand for Komitéen for God Selskabsledelse, mener sagtens, at bestyrelsesmedlemmer kan få aktier som en del af aflønningen. En del af aflønningen kunne f.eks. være at give dem en del af honoraret ved at give dem aktier til dagskurs.
  • Hvis man f.eks. får et årligt honorar på 300.000 kr., kan de 200.000 kr. f.eks. blive udbetalt kontant og 100.000 kr. kunne f.eks. blive givet som aktier til dagskurs.
  • »Det er noget helt andet end warrants eller optioner, og en sådan løsning har vi ingen problemer med,« siger Lars Frederiksen, der i dag bl.a. er formand i Matas og tidligere har været adm. direktør i Chr. Hansen i perioden 2005-2013.

»I Danmark har vi en model, hvor bestyrelsen skal overvåge direktionen. For ikke at få nogle forkerte incitamenter i forhold til bestyrelsens opgaver bør man ikke give warrants eller optioner til bestyrelsen. Der bør ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, om bestyrelsen også i praksis har overvågningsfunktionen over for direktionen,« siger Lars Frederiksen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse.

Lene Skole anerkender til fulde bruddet på anbefalingerne.

»Man kommer bare ikke udover, at ens forpligtelse altid er størst over for det respektive selskab. Det var nødvendigt at give warrants til bestyrelsen, før selskabet kunne blive en succes,« siger hun.

I bund og grund kan man sige, at han var et langt stærkere navn end Veloxis. Indtil videre må man jo sige, at han leverer varen.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden

I Novo Holdings, Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, ønsker man ikke at stille op til interview, men forklarer, at det er afgørende at kunne tiltrække topfolk til at udvikle selskabet.

Der henvises bl.a. til, at lønniveauet generelt er højere end i Danmark.

»De warrants, som er tildelt selskabets bestyrelse og ledelse, er bestemt ud fra en vurdering af tilsvarende selskaber i USA. Veloxis’ vederlagspolitik er godkendt af bestyrelsen i Veloxis og godkendt på generalforsamlingen i selskabet,« udtaler Christoffer Søderberg, senior director i Novo Holdings, i en kommentar sendt via presseafdelingen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også