Erhverv

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige lån i millionstørrelse

Erhvervskvindens selskab har ifølge revisor to gange taget ulovlige lån.

Det er ikke første gang, at Ilse Jacobsen kommer i mediernes søgelys. Erhvervskvinden trak sig sidste år fra DR-programmet 'Løvens Hule' efter en række artikler om dårligt arbejdsmiljø i hendes virksomheder.

Ilse Jacobsen og hendes mand Jesper Bo Jacobsen har i tre ud af de seneste fire år fået alvorlig kritik fra den ansvarlige revisor efter gennemgang af regnskaber fra selskabet IJH A/S.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en gennemgang af regnskaber, som mediet har foretaget.

Det seneste årsregnskab fra 2018 indeholdt en overtrædelse af moms- og bogføringsloven. Derudover har selskabet to gange tidligere taget ulovlige lån på mange millioner kroner. Det var i henholdsvis 2015 og i 2017, hvor selskabet i alt har taget lån for 7,2 millioner kroner, der ifølge revisoren er i strid med loven.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et brev fra Erhvervsstyrelsen til selskabet fra januar, hvor ejeren bliver gjort opmærksom på det seneste ulovlige lån. I brevet fremgår det blandt andet, at styrelsen har sendt sagen videre til Nordsjællands Politi.

»Bla. henset til størrelsen på lånet, der fremgik af årsrapporten for 2017 oversendes sagen imidlertid til den politikreds, hvortil virksomheden hører til med henblik på en vurdering af, om der bør rejses tiltale mod virksomhedens ledelse for overtrædelse af selskabsloven og/eller straffeloven,« står der i brevet.

Det er dog ikke første gang, at Ilse Jacobsen kommer i mediernes søgelys. Erhvervskvinden trak sig sidste år fra DR-programmet 'Løvens Hule' efter en række artikler om dårligt arbejdsmiljø i hendes virksomheder.

Ilse Jacobsen er blandt andet kendt for selskabet Ilse Jacobsen Hornbæk, der sælger gummistøvler og regntøj. Selskabet, der tidligere udelukkende har haft sorte tal på bundlinjen, brød sidste år med traditionen og tabte 8,3 millioner kroner. Her lød en del af forklaringen, at den varme sommer sidste år havde påvirket resultatet på bundlinjen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også