Erhverv

Jysk trodser detailkrise - salget vokser i flere lande

Den danske detailkoncern melder om højere konkurrence og dermed lavere vækst i Østeuropa end de foregående år.

Artiklens øverste billede
Jysk har butikker i 52 lande og flere store distributionscenter - bl.a. i danske Uldum vest for Horsens, som forsyner de 2.800 butikker med varer. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald.

Efter år med hastig fremgang i Øst- og Centraleuropa må den danske detailkæde Jysk Nordic acceptere lidt lavere væksttempo i netop den region. Alligevel kan Jysk Nordic, som udgør en væsentlig del af den globale detailkoncern, melde om salgsrekord. Også trods der aktuelt er generelt hårdt pres på detailhandlen.

Jysk-koncern, der ejes af familien til dynekøbmand Lars Larsen som døde i august, har netop afsluttet regnskabet for 2018/19. Den samlede detailgruppe vil først senere på året offentliggøre regnskab.

Selskabet Jysk Nordic, som med 1.345 butikker i 20 lande udgør lidt over halvdelen af koncernen, oplyser dog nu, at omsætningen det forløbne år voksede med 9 pct., når negative effekter fra valutakurser medregnes. Salget nåede 17,5 mia. kr. - og når dermed rekordomsætning for sjette år i træk. Årets vækst ligger også omkring selskabets egen målsætning om at vokse med 10 pct. årligt.

De foregående år har Jysk Nordic især kunnet melde om de højeste vækstrater i Østeuropa og på Balkan. Koncernchef Jan Bøgh fastslår, at tingene fortsat også vokser der - men i lidt lavere tempo end årene før.

»Der er hård konkurrence på markedet. Alle konkurrenterne følger efter vores ekspansion ind på nye markeder – også i Østeuropa. Derfor er vi meget tilfredse med at kunne holde en vækstrate på de 9 pct.,« siger Jan Bøgh.

Jysk Nordic har det seneste år åbnet 96 nye butikker som dermed også er med til at trække fremgangen. Ifølge Jan Bøgh stammer ca. halvdelen af væksten dog fra det direkte sammenlignelige salg i de eksisterende butikker. Og dermed like-for-like som er et afgørende nøgletal i detailsektoren.

De seneste år har Jysk Nordic ikke lagt skjul på, at væksten især lå mod øst og syd for Danmark. For 2018/19 har selskabet dog faktisk en fremgang på 5 pct. i Danmark og Norge. Det er stort set også den direkte sammenlignelige vækst, da der ikke er åbnet mange nye butikker i de to lande.

Ud over Jysk Nordic består koncernen også af Dänisches Bettenlager, som driver koncernens butikker i de tysktalende lande samt bl.a. Italien, Spanien og Frankrig. Dertil kommer Jysk Franchise som gennem lokaler partnere har butikker i lande, der ikke opfattes som kernemarkeder. Samlet har Jysk nu over 2.800 butikker i 52 lande.

Først senere på året, når den samlede Jysk Group offentliggør regnskabet, vil det fremgå, hvad indtjeningen og den totale omsætning har været. Koncernen havde i 2017/18 en totalvækst på 7 pct., så omsætningen nåede 27 mia. kr. mens året da gav et overskud på 3,4 mia. kr. før skat i Jysk Group.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.