Erhverv

Tog »uforvarent« ulovligt lån: Nu har dansker tjent 550 mio. kr.

Jannik Kruse Petersen blev tirsdag voldsomt meget rigere, da kapitalfonden EQT blev børsnoteret i Sverige.

Artiklens øverste billede
Jannik Kruse Petersen blev partner i EQT i 2011, men stoppede i kapitalfonden i fjor. Foto: EQT

Tirsdag blev danske Jannik Kruse Petersen 550 mio. kr. rigere, da kapitalfonden EQT blev børsnoteret i Stockholm.

Op til børsintroduktionen solgte Jannik Kruse Petersen alle de aktier, han ifølge Børsen ejede som tidligere partner i kapitalfonden. Hans ejerandel var på 1,25 pct., hvilket altså sikrede ham omkring 550 mio. kr. ved aktiesalget.

For nylig har Jannik Kruse Petersen dog lavet en manøvre, der i øjeblikket er meget fokus på; et ulovligt aktionærlån, som Erhvervsstyrelsen har skærpet sin opmærksomhed om.

I det seneste regnskab fra Jannik Kruse Petersens personlige holdingselskab, JKP Holding ApS, konstaterer den uafhængige revisor således, at der »uforvarent« er ydet et lån i strid med selskabsloven til Jannik Kruse Petersen, der er søn af den kendte erhvervsmand Henning Kruse Petersen.

»Lånet er i al væsentlighed opstået som led i beskatning af fri bil til kapitalejeren,« skriver revisoren i sin påtegning af JKP Holding, der i regnskabsåret havde et overskud på 38,9 mio. kr.

Jannik Kruse Petersen kørte altså rundt i en bil på sit firmas regning uden at betale den korrekte skat af det.

Revisoren forklarer derfor, at det ulovlige aktionærlån har betydet, at skattelovgivningen også er overtrådt i forhold til reglerne om udbytteskat, men at lånet vil blive indfriet og udbytteskatten indberettet.

Finans har rettet henvendelse til Jannik Kruse Petersen, som dog ikke er vendt tilbage på henvendelserne. Den uafhængige revisor ønsker ikke at uddybe sin påtegning grundet sin tavshedspligt.

Ifølge Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i Danske Revisorer, er Jannik Kruse Petersens ulovlige lån i den milde ende.

»Det har helt sikkert ikke været bevidst, at han har taget et ulovligt aktionærlån. Derfor tror jeg heller ikke, at det ville have været opdaget og udbedret, hvis ikke der havde været revisorer tilknyttet regnskabet. Det kommer så nu statskassen til gode, fordi Jannik Kruse Petersen skal betale strafrente for sin fejl,« siger han.

Ulovlige aktionærlån fik for nylig erhvervsmanden Peter Warnøe til at trække sig fra DR-programmet ”Løvens Hule” og midlertidigt som adm. direktør i venturefonden Nordic Eye, ligesom han er blevet politianmeldt.

Det samme er Ilse Jacobsen, en anden tidligere ”Løvens Hule”-investor, og endelig har Martin Rossen, stabschef i Statsministeriet, også været i vælten for et ulovligt aktionærlån helt tilbage fra 2011.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.