Sagen om de opdigtede adresser: Så let var det for terroristerne at snyde den danske stat
En opdigtet adresse i Manilla og en formodet død terrorist registreret som direktør med egen virksomhed. Erhvervsstyrelsen er igen i skudlinjen i sager om mangelfulde eller direkte urigtige oplysninger i dens egne registre.
Brevet med den opdigtede adresse blev sendt fra Erhvervsstyrelsens kontor på Langelinie Allé 17 den 1. juli 2013. Det var stilet til en spansk direktør, som stod i spidsen for et dansk firma ved navn King Bev ApS.
I dag står det klart, at netop dette selskab har indgået i et netværk, der formodes at have snydt den danske stat for millioner af kroner…

