Afsløring: Derfor blev bagmandspolitiets chef sendt hjem

Da chefen for bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Jakobsen, blev sendt hjem uden nærmere forklaring i sidste måned, skete det på grund af en mistanke om, at han havde brudt sin tavshedspligt.

Det erfarer Finans fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Ifølge kilderne mistænkes Morten Jakobsen for at have talt over sig i forbindelse med Danske Banks hvidvasksag. De nærmere omstændigheder er fortsat uklare.

Andre kilder oplyser, at det ikke er Danske Bank, der har klaget over bagmandspolitiets chef, og det er ikke lykkedes Finans at opklare, hvad der har fået Rigsadvokaten og Justitsministeriet til at skride ind.

Siden hjemsendelsen har Morten Jakobsen forholdt sig fuldstændig tavst, og Finans har gennem den seneste måned forgæves forsøgt at komme i kontakt med ham adskillige gange.

Rigsadvokaten oplyser generelt, at sager om tjenesteforseelser og/eller tjenesteforsømmelser, når der er tale om ansatte i statsadvokaturen, enten behandles af Justitsministeriets HR-kontor eller af Rigsadvokatens HR-enhed afhængigt af medarbejderens ansættelsesområde.

»Hvis det vurderes, at forseelsen kan indebære en straffelovsovertrædelse, vil sagen blive overgivet til politiet til efterforskning. Sideløbende hermed vil det blive vurderet, om der skal ske personaleretlige tiltag,« oplyser Rigsadvokaten, der ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Ifølge Finans’ oplysninger ligger sagen hos Københavns Politi, der undersøger, om Morten Jakobsen har gjort noget ulovligt.

»Københavns Politi oplyser, at man hverken kan be- eller afkræfte anmeldelser mod enkeltpersoner,« hedder det i en skriftlig udtalelse fra politikredsen.

Både straffeloven og forvaltningsloven indeholder bestemmelser om tavshedspligt for offentligt ansatte om f.eks. enkeltpersoners private forhold.

Under hvidvasksagen i Danske Bank er det bl.a. kommet frem, at en stribe navngivne tidligere Danske Bank-chefer er blevet sigtet og har fået deres private boliger ransaget. Morten Jakobsen har fortalt offentligt, at bagmandspolitiet efterforsker, om enkeltpersoner kan stilles til ansvar, men han har i medierne ikke fremstået som kilde til oplysninger om ransagninger og sigtelser af enkeltpersoner.

Flere af de i alt ni sigtede og deres advokater oplyser uden for referat, at de ikke kender årsagen til statsadvokatens pludselige hjemsendelse, og at de ikke har klaget over ham.

Ifølge professor i offentlig forvaltning Sten Bønsing fra Aalborg Universitet er det f.eks. en overtrædelse af tavshedspligten, hvis man nævner navnene på ransagede privatpersoner.

»Offentligt ansatte er omfattet af tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger. Straframmen er bøde eller fængsel i op til seks måneder, hvis man forbryder sig mod tavshedspligten,« siger Sten Bønsing.

Forsvarsadvokat Per Justesen er tidligere vicestatsadvokat i bagmandspolitiet. Han påpeger, at tavshedspligten er forbundet med et vist skøn, fordi man kan vælge at dele visse oplysninger, hvis det for eksempel er en sag af stor offentlig interesse.

»Derfor virker det også ret vidtgående, hvis man har sendt ham (Morten Jakobsen, red.) hjem på grund af noget, der kunne ligne en fejl,« siger han.

Peter Breum er advokat i ansættelsesret hos Elmer Advokater. Han vurderer imidlertid, at en hjemsendelse med løn vil være et »adækvat skridt«, hvis man mistænker et brud på tavshedspligten.

»Det giver mulighed for at få undersøgt, hvad der er lækket, til hvem, og hvad det kan bruges til,« siger Peter Breum.

Når undersøgelsen er afsluttet, kan Rigsadvokaten enten vælge at rejse en disciplinærsag eller konkludere, at der ikke var noget at komme efter. I den situation vil Morten Jakobsen i princippet kunne vende tilbage i jobbet.

Danske Bank har ingen kommentarer.

Morten Jakobsen er fritaget fra tjeneste med løn, og der er således ifølge Justitsministeriet ikke tale om en disciplinær reaktion. Rigsadvokaten vil ikke oplyse, hvornår man forventer, at sagen er afsluttet.