Serier

Kampen mod de rekordlave renter er ved at tage livet af op mod 2.000 private fonde

Danmarks små fonde er i store problemer. De kan ikke skabe et overskud, hvorfra de kan uddele penge, fordi renten er historisk lav.

De magtfulde fonde

Mens landets største erhvervsdrivende fonde bugner af penge, kæmper op mod 2.000 små og mellemstore fonde for livet.

Den negative rente betyder, at fondene har meget svært ved at forrente deres formue, og derfor har de heller ikke noget overskud at dele ud af til almennyttige formål.

»Det er et massivt problem, at op mod 2.000 fonde ikke kan leve op til deres formål. Deres fremmeste opgave at opfylde stifters vilje, og det har de ikke råd til længere,« fortæller professor på CBS, dr.phil. Anker Brink Lund, der i mange år har forsket i fonde.

Danske fonde:
  • Der er 10.215 fonde (2017) i Danmark, som varierer fra en lille almennyttig fond med en formue på 1 mio. kr. til de største erhvervsdrivende fonde, som har over 100 mia. kr. i kassen.
  • Fondene uddeler hvert år over 17 mia. kr. (2017) til f.eks. forskning, kultur, sociale projekter og lokalsamfund.
  • De mange fonde må kun uddele penge af deres overskud.
  • Ca. to tredjedele af bevillingerne kommer fra de erhvervsdrivende fonde A.P. Møller Fonden og Novo Nordisk Fonden, som får milliarder i kassen fra deres datterselskaber hvert år.
  • Modsat er de mindre almennyttige fonde det meget svært, fordi de kun kan generere overskud ved at forrente deres egenkapital. Og med en negative rente er den opgave blevet meget svær.

Der er primært tale om fonde, som har under 10 mio. kr. i egenkapital. Samlet set tegner de udfordrede fonde sig for et beløb i spændet 5-10 mia. kr.

Men selv om fondene har en god portion penge i kassen, må de ifølge fondsloven kun uddele bevillinger af deres overskud.

Og da de ikke kan skabe nævneværdige overskud, må mange små fonde enten dreje nøglen om eller fusionere med andre fonde i samme situation.

Men Civilstyrelsen, som træffer afgørelserne, er tilbageholden med at lade små fonde fusionere, og hvis fondene skal afvikles, skal det typisk ske over en meget kort periode.

»Opløsningen kan ske på én gang eller eventuelt over en periode på op til tre år,« skriver Civilstyrelsen.

Fonde med under 10 mio. kr. i egenkapital har svært ved at skabe et afkast.

Anker Laden-Andersen, ejerpartner og advokat hos HjulmandKaptain.

Men en kort afvikling kan efterlade et spor af afledte omkostninger, mener Anker Brink Lund.

»Det kan være uheldigt, hvis fonde deler hele deres formue ud til et lokalsamfund på meget kort tid, fordi det efterlader modtagerne med en drift, som de måske ikke kan finansiere.«

Ejerpartner hos advokatfirmaet HjulmandKaptain Anker Laden-Andersen har i flere årtier beskæftiget sig med fonde og sidder selv i flere mindre fondsbestyrelser. Han kender alt for godt til fondenes kamp mod de lave renter.

»Fonde med under 10 mio. kr. i egenkapital har svært ved at skabe et afkast, hvor det giver mening at lave bevillinger. Derfor kan afvikling eller fusion være den eneste mulighed,« siger han.

Ofte er de mindre fonde forankret i et lokalsamfund eller en speciel erhvervsgruppe som sømænd, soldater eller kunstnere.

»Hvis de mindre fonde ikke længere kan opfylde deres formål, går det hårdt ud over lokalsamfundenes muligheder for at rejse almennyttig kapital,« siger professor Anker Brink Lund.

Man bør give fondene større mulighed for at placere en størrelse andel af pengene i udbyttegivende aktier eller i ejendomme.

Anker Laden-Andersen, ejerpartner og advokat hos HjulmandKaptain.

Nationalbanken sænkede i september renten yderligere til minus 0,75 pct. Den rekordlave rente betyder, at fondene kun kan hente et afkast på 0,5 til 1 pct. ved at placere formuen i obligationer. Alternativt må fondene ifølge anbringelsesbekendtgørelsen ikke placere mere end 50 pct. af formuen i aktier.

Det betyder ifølge Anker Laden-Andersen, at en mindre fond ofte kun kan lave et afkast på 25.000-50.000 kr., hvoraf fondens administrationsomkostninger også skal betales.

»Jeg mener, at man bør give fondene større mulighed for at placere en større andel af pengene i udbyttegivende aktier eller ejendomme. Det er for mig at se afgørende for, at fondene kan fortsætte,« siger han.

De små fondes kattepine står i stor kontrast til tilstanden i de største erhvervsdrivende fonde i Danmark. Fredag skrev Finans, hvordan de største erhvervsfonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden svømmer i penge, fordi de bliver fordret med store udbytter fra deres datterselskaber.

Man kunne overveje at lave en slags hospice for fonde.

Anker Brink Lund, professor og dr.phil. på Copenhagen Business School (CBS).

Derfor har de 15 største erhvervsfonde hævet bevillingerne med ca. 80 pct. siden 2014.

Anker Laden-Andersen er selv i færd med at afvikle den nordjyske fond Julie og Ejnar Jensens Mindelegat, hvor han sidder i bestyrelsen. Fonden har en egenkapital på 1,2 mio. kr. og lavede sidste år et afkast på 24.000 kr. Men efter administrationsomkostningerne var betalt, var der under 5.000 kr. tilbage til uddelinger.

»Så er vi på et niveau, hvor det ikke længere giver mening at opretholde fonden. Og vi ser mange fonde, som er i samme situation,« siger han.

CBS-professoren Anker Brink Lund mener, at man bliver nødt til at udvide manøvrerummet for de små fonde.

»Man kunne overveje at lave en slags hospice for fonde. Et sted, hvor de enten kan blive afviklet på en forsvarlig måde, fusionere med lignende fonde eller danne partnerskaber med større fonde,« siger han.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også