Erhverv

Bilproducent sætter planer på pause efter Syrien-angreb

Som følge af Tyrkiets missilangreb mod Syrien har Volkswagen nu valgt at sætte sin 9,5 mia. investering i landet på pause.

Beslutningen om at sætte fabriksplanerne på pause er en fælles beslutning hos Volkswagens bestyrelse. Foto: Krisztian Bocsi

Bombning af Syrien har måske kostet Tyrkiet en 9,5 mia. investering fra bilproducenten Volkswagen. Investeringen er i hvert fald nu sat på pause som følge af angrebet.

Det skriver CNN.

Volkswagen havde store planer om at investere intet mindre en 9,5 mia. kr. i en tyrkisk produktion. Bilproducenten havde planlagt en ny Volkswagen-fabrik i Tyrkiet, som primært skulle producere Volkswagen Passat og Skoda Superb.

Volkswagen er imidlertid ikke længere sikker i sin sag.

»Vi fører nøje tilsyn med situationen og er meget bekymrede for den seneste udvikling,« siger producenten i en udtalelse.

Tyrkiet indledte i sidste uge sin offensiv mod det nordøstlige Syrien, efter USA trak sine tropper ud. Over 100.000 mennesker er sidenhen flygtet fra deres hjem som følge af angrebet rettet mod kurderne i Syrien.

Beslutningen om at sætte fabriksplanerne på pause, er ifølge Volkswagen selv, en fælles beslutning i virksomhedens bestyrelse.

Flere verdensledere fordømmer angrebet mod kurderne, og bl.a. Donald Trump varsler sanktioner mod Tyrkiet efter angrebet.

Volkswagen, der i dag er en af verdens største bilproducenter, har i forvejen en fabrik i Tyrkiet og 121 rundt omkring i resten af verden.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også