Erhverv

Mange advokater overvejer at kvitte hårdt job

Arbejdspres og lange arbejdsdage får advokatansatte til at overveje at forlade sektoren, viser undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Arbejdspresset er for tungt i advokatbranchen, de ansatte arbejder for mange timer, mange er utilfredse med ledelsen, og de savner mere tid med familien.

Det er i hvert fald en del af konklusionen på en undersøgelse foretaget af fagforeningen Djøf Advokat.

Den viser, at 196 ud af 295 adspurgte advokater eller advokatfuldmægtige, der er medlemmer af Djøf Advokat, overvejer at skifte til en beskæftigelse uden for et traditionelt advokatkontor.

Mathias Krarup, der er formand for Djøf Advokat, er ikke overrasket.

Advokatbranchen har ikke fulgt med i samfundsudviklingen, hvor mange ansatte fokuserer på at skabe en større balance mellem arbejde og familie, vurderer han.

- Vi kan se, at sammenhængen mellem arbejde og fritid vægter højt. Og det har advokatbranchen ikke formået at favne.

- Jeg har et rigtig godt indtryk af branchen, og de gør meget godt, men på det her punkt har man ikke gjort nok. Man har ikke formået at sætte sig ind i, hvad den yngre del af arbejdsstyrken reelt efterspørger, siger Mathias Krarup.

Han mener, at branchen stadig har en forfejlet forestilling om, at advokater skal arbejde mange timer.

- Man har hængt fast i et skisma om, at definitionen på at være ambitiøs er at ville arbejde 60-80 timer om ugen.

- De yngre advokater er top ambitiøse, men det er nu i mindst lige så høj grad ambitiøst at have et godt job, der giver plads til at hente børn, se venner og passe fritidsinteresser, siger han.

På spørgsmålene til advokaterne om, hvorvidt de vil blive, hvis arbejdstiden sænkes, eller hvis der skabes større balance mellem arbejdsliv og familieliv, svarer over 50 procent "ja".

Mathias Krarup påpeger, at man sagtens kan være en ambitiøs advokat, samtidig med at man arbejder 37 timer om ugen.

Advokatbranchen kan blandt andet hjælpe advokaterne ved at sætte flere ansatte på samme opgave, mener Mathias Krarup.

- Det kan koste lidt på indtjeningen i virksomheden, men så er der flere til at tage fra, og så presser du ikke de ansatte, siger han.

Djøf foretog en identisk undersøgelse i 2013, hvor 50 procent af advokaterne svarede, at de overvejede at skifte job. I den nye undersøgelse er tallet 66 procent.

19 procent af de 196 personer, der overvejer et jobskift, svarer, at de muligvis gør det inden for det næste år.

Mathias Krarup forudser, at flere og flere vil takke nej til en advokatkarriere, hvis ikke branchen omstiller sig.

- I sidste ende, hvis det bliver så åbenlyst, at der er et kæmpe problem - og det er der, når 66 procent siger, at de er på vej ud af branchen - så bliver det mindre attraktivt for de jurastuderende at blive advokater.

- Og det bliver et problem for advokatbranchen, som har brug for dygtige advokater, siger han.

Søndag har det ikke været muligt at få en kommentar fra de danske advokatvirksomheders brancheforening, Danske Advokater.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.