Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Prisstigninger er væltet ned over fjernvarmekunder i Jylland og på Fyn

Størstedelen af de 170 fjernvarmeværker, der 1. januar mistede et såkaldt grundbeløb, har hævet varmeprisen. For 15 værker har situationen betydet prishop på mere end 5.000 kr.

I kundernes tjeneste
Jesper Frost Rasmussen, Venstre-borgmester i Esbjerg og formand for Dansk Fjernvarme, opfordrer regeringen til at komme fjernvarmekunder, som har oplevet store prisstigninger, til hjælp. Foto: Dansk Fjernvarme

Knap 1.700 kr. svarende til et prishop på 13,9 pct. Så meget er varmeregningen i gennemsnit steget det seneste år for kunder tilsluttet 170 fjernvarmeværker i Jylland og på Fyn.

Grundbeløb
  • I 2004 indførte den daværende VK-regering en ordning med et grundbeløb til fjernvarmeværker.
  • Årsagen var, at man tvang værkerne væk fra en gunstig og garanteret afregningsmodel for værkernes strømproduktion.
  • Fremover skulle al strøm produceret på værkernes gasmotorer stedet sælges på rene markedsvilkår.
  • Grundbeløbet skulle derfor tjene som sikkerhedsnet under værkernes økonomi, hvis markedsprisen gik i dørken.
  • Grundbeløbet skifter fra år til år, da det afhænger af markedsprisen på strøm.
  • I 2018 modtog værkerne 1.707 mio. kr., viser tal fra Energistyrelsen.
  • Af 2004-aftalen blev det aftalt, at grundbeløbsordningen automatisk ville ophøre med udgangen af 2018.
  • Nye tal fra Forsyningstilsynet viser, at i fyringssæsonen august 2018 - august 2019 har de 170 værker i gennemsnit hævet varmeprisen med 13,9 pct. - knap 1.700 kr. - for at få balance i økonomien.
  • Prisstigningen dækker dog over store udsving, idet 125 grundbeløbsværker har hævet prisen, 27 værker har fastholdt prisen, mens 18 værker har sat prisen ned.
  • Det er uvist, præcis hvor mange varmekunder der er berørt af prisstigninger. Dansk Fjernvarme har tidligere anslået tallet til op mod 140.000.

Det viser en ny oversigt fra Forsyningstilsynet, der for første gang tegner et klart billede af konsekvensen af sidste års ophør af en statslig særordning for op mod 200.000 fjernvarmekunder – det såkaldte grundbeløb.

Grundbeløbet blev indført i 2004 af den daværende VK-regering for at holde hånden under de 170 værkers økonomi som led i en tvungen overgang til en mere usikker afregningsmodel for værkernes elproduktion.

I 2018 modtog værkerne i alt 1,7 mia. kr., inden ordningen ophørte. En gennemgang af tilsynets tal viser, at 50 fjernvarmeværker siden har hævet varmeprisen med 3.000-8.000 kr. for at få balance i økonomien.

I Sydjylland har Bramming Varmeværk været nødt til at hæve varmeprisen med i gennemsnit 5.894 kr. – et prishop på 73 pct.

»Det skyldes alene bortfaldet af grundbeløbet,« siger driftschef Steen Thøgersen.

Dermed er det gået præcis lige så forfærdeligt som forudsagt, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

»Vi har i årevis sagt, at når grundbeløbet faldt væk den 1. januar 2019, ville der komme markante prisstigninger, og nu ser vi så konsekvensen,« siger formand Jesper Frost Rasmussen.

Han opfordrer regeringen til at komme fjernvarmekunderne til hjælp. Det samme gør Landdistrikternes Fællesråd.

»Vi har jo advaret om det her. Nu viser tallene, at der er et problem, og så må ministeren træde i karakter. Det vil kun være rimeligt,« siger formand Steffen Damsgaard.

Socialdemokratiet har lagt stemmer til ophøret af grundbeløbet. Klima- og energiminister Dan Jørgensen ønsker ikke at forholde sig til hverken kritikken eller prisstigningerne.

Til nytår vil sidste del af grundbeløbsordningen falde bort. Det ventes at koste berørte værker ca. 190 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også