Prisstigninger er væltet ned over fjernvarmekunder i Jylland og på Fyn

Knap 1.700 kr. svarende til et prishop på 13,9 pct. Så meget er varmeregningen i gennemsnit steget det seneste år for kunder tilsluttet 170 fjernvarmeværker i Jylland og på Fyn.

Det viser en ny oversigt fra Forsyningstilsynet, der for første gang tegner et klart billede af konsekvensen af sidste års ophør af en statslig særordning for op mod 200.000 fjernvarmekunder – det såkaldte grundbeløb.

Grundbeløbet blev indført i 2004 af den daværende VK-regering for at holde hånden under de 170 værkers økonomi som led i en tvungen overgang til en mere usikker afregningsmodel for værkernes elproduktion.

I 2018 modtog værkerne i alt 1,7 mia. kr., inden ordningen ophørte. En gennemgang af tilsynets tal viser, at 50 fjernvarmeværker siden har hævet varmeprisen med 3.000-8.000 kr. for at få balance i økonomien.

I Sydjylland har Bramming Varmeværk været nødt til at hæve varmeprisen med i gennemsnit 5.894 kr. – et prishop på 73 pct.

»Det skyldes alene bortfaldet af grundbeløbet,« siger driftschef Steen Thøgersen.

Dermed er det gået præcis lige så forfærdeligt som forudsagt, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

»Vi har i årevis sagt, at når grundbeløbet faldt væk den 1. januar 2019, ville der komme markante prisstigninger, og nu ser vi så konsekvensen,« siger formand Jesper Frost Rasmussen.

Han opfordrer regeringen til at komme fjernvarmekunderne til hjælp. Det samme gør Landdistrikternes Fællesråd.

»Vi har jo advaret om det her. Nu viser tallene, at der er et problem, og så må ministeren træde i karakter. Det vil kun være rimeligt,« siger formand Steffen Damsgaard.

Socialdemokratiet har lagt stemmer til ophøret af grundbeløbet. Klima- og energiminister Dan Jørgensen ønsker ikke at forholde sig til hverken kritikken eller prisstigningerne.

Til nytår vil sidste del af grundbeløbsordningen falde bort. Det ventes at koste berørte værker ca. 190 mio. kr.