Tidligere nævnsformand om DAB-kritik: Jeg mener ikke, nævnet kan bebrejdes

Siden offentliggørelsen af Loud som vinder af DAB-sendetilladelsen, der giver statslig finansiering i fire år, har der fra flere kanter lydt kritik af den evaluering, som Radio- og tv-nævnet har lagt til grund for sin afgørelse. I udbuddet havde også Radio24syv, der fik næstflest point i den samlede vurdering, og DK4 Radio budt ind.

Et kritikpunkt går på, at det ikke er rimeligt at vurdere Loud og Radio24syv på lige vilkår, når sidstnævnte i sit bud på ny DAB-kanal lagde an til at dække stort set hele landet, mens Loud kun lægger op til at dække omkring 82 pct. af Danmark. Desuden er der blevet rejst kritik af, at Radio24syv i pointgivningen blev straffet for at lægge op til at modtage hele det statslige tilskud, der var afsat til udbuddet.

I forhold til dækningen på tværs af landet planlægger Loud i udgangspunktet at sende på den såkaldte DAB blok 1, som har en udbredelse på omkring 82 pct. af Danmark. Bl.a. Bornholm og dele af Lolland og Falster er ikke en del af dækningsområdet. Kanalen har dog varslet, at den gerne vil nå bredere ud.

Radio24syv planlagde derimod at sende på DAB blok 2, som når omkring 97 pct. af landet, og som er dyrere at være en del af. Blok 2 indeholder både DR’s kanaler og Radio24syv, der frem til 31. oktober sender på FM4-sendetilladelsen.

I bekendtgørelsen, der ligger bag DAB-udbuddet, står der, at kanalen skal være landsdækkende, og i udbudsmaterialet uddybes det, at der er valgfrihed mellem at sende på DAB blok 1 eller DAB blok 2 – begge betegnes som landsdækkende, selvom de har forskellig dækningsgrad.

»Det bemærkes, at der med tilladelsen følger en pligt til at distribuere radiokanalen via DAB-sendenettet. Med programtilladelsen afsættes ikke kapacitet, hvorfor det påhviler tilladelseshaver at sikre DAB-distribution i en landsdækkende DAB-blok (dvs. for nuværende enten DAB blok 1 eller DAB blok 2),« fremgår det af udbudsmaterialet.

Christian Scherfig, partner hos advokatselskabet Lundgrens og tidligere mangeårig formand for Radio- og tv-nævnet, mener ikke, at nævnet skulle have givet flere point for at vælge blok 2, som har en større rækkevidde end blok 1.

»I valget mellem blok 1 og blok 2 har den sidste en større geografisk dækning end den første. Men når der i udbudsmaterialet står, at man kan vælge frit mellem de to blokke, velvidende at den ene har en lavere udbredelse end den anden, så kan man ikke bagefter bebrejde eller straffe byderne for, at man søger blok 1,« siger han.

Beslutningen om, at en dækningsgrad på minimum 80 pct. svarer til landsdækkende, er politisk og blev truffet som del af det brede medieforlig for perioden 2015-2018. Forliget blev vedtaget af den daværende regering bestående af Socialdemokratiet og Radikale Venstre med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

I en tillægsaftale til medieforliget fremgår det, at mens DR og Radio24syvs kanaler fra 2016 ville blive samlet i én DAB-blok – DAB blok 2 – skulle alle de kommercielle radiokanaler samles i DAB blok 1. Driften af DAB blok 1 ville blive sendt i udbud med kravet om, at blokken skulle være landsdækkende med en dækningsgrad på minimum 80 pct. af landet.

»Der stilles krav om, at de landsdækkende kommercielle radioer som minimum dækker 80 pct. af landet,« lyder det i tillægsaftalen.

Cibicom, det tidligere Teracom, som vandt udbuddet af driften af DAB Blok 1, forpligtede sig i sit bud på en dækning på 81,3 pct. Der er dog ikke noget til hinder for, at Cibicom udvider sin dækning.

En anden kritik af udbuddet har gået på det økonomiske kriterium, som fyldte 25 pct. af Radio- og tv-nævnets vurdering af de tre ansøgninger. Her scorede Radio24syv ét point, mens Loud fik syv point på dét parameter. De to kanaler havde i deres ansøgninger skrevet hhv. 280 mio. kr. – det maksimale tilskud – og 260,8 mio. kr. ind.

Vægtningen af det økonomiske kriterium er en del af bekendtgørelsen bag udbuddet. Og i udbudsmaterialet er den nærmere beregningsmetode, der har det noget tekniske navn »lineær interpolation«, beskrevet.

»Det fremgår af lovbekendtgørelsen, at pris er et element i vurderingen af ansøgningerne. Og når det er tilfældet, og når det i udbudsmaterialet er defineret, hvordan kriteriet skal udregnes, så er det en matematisk øvelse for Radio- og tv-nævnet, mere end det er en kvalitativ, subjektiv vurdering. Derfor mener jeg ikke, at man kan bebrejde nævnet noget,« siger Christian Scherfig om Radio- og tv-nævnets vurdering af det økonomiske aspekt.

Det er bl.a. fra politisk hold, at der har lydt kritik af afgørelsen. De Radikale har krævet, at udbuddet går om, mens Enhedslisten efterlyser en redegørelse for udbudsprocessen for at få sikkerhed for, at reglerne er overholdt. Samtidig har SF bedt kulturministeren om et hastemøde for at få svar på ”en lang liste af bekymringer”, som partiets medieordfører Jacob Mark har – herunder den geografiske dækning og økonomien.

At ændre et allerede afgjort udbud er ifølge Christian Scherfig ikke så ligetil.

»En tildeling af en sendetilladelse er en begunstigende forvaltningsakt, som man i udgangspunktet ikke kan trække tilbage. Så det er der ikke noget grundlag for at kunne omgøre. Det politiske system kan ikke gå ind og blande sig i, om det er den rigtige vinder af udbuddet eller ej,« siger han.

Over for Politiken vurderer Carina Risvig Hamer, lektor i udbudsret på Syddansk Universitet, at Kulturministeriet kan lade udbuddet gå om, såfremt der er en saglig grund til det.